Inspiration til nytårshår // nytårsfrisurer 2012
Et outfit er jo ikke bare tøj – det er i høj grad også hår og makeup og tit føler jeg selv, at jeg har brug for lidt inspiration til at sætte håret måske bare en lille smule anderledes, når der er fest og farver på programmet. I år bliver min nytårsaften dog meget stille og roligt – vi har prioriteret at baby skal kunne sove ordentligt, så vi skal være hjemme sammen med mine forældre. Ganske hyggeligt, for det er virkelig mange år siden, at vi er hoppet ind i det nye år sammen.
Det korte hår giver jo ofte lidt sig selv, da det som regel er klippet i en frisure. Man kan jo evt. peppe håret op med lidt glimmerspray eller med lidt engangsfarve, som fx Kevin Murphy’s Color Bugs.
Det mellemlange eller lange hår har flere muligheder og fotomontagen herunder viser da også langhårsfrisurer. Der er lidt tips til hvordan og hvorledes under billederne.
Skal selvfølgelig skynde mig at sige, at jeg hverken er frisør eller noget, men eftersom jeg har haft langt hår i rigtig mange år, så synes jeg også jeg er ved at have styr på, hvad der virker bedst, når håret skal sættes og holde i mange timer.
For at få de krøller jeg har på det øverste billede, så læs mere i indlægget her. Generelt synes jeg det virker, at glatte håret først – uanset om det skal være glat eller krøllet. Af to grunde: dels får man redt håret i bund, så man ikke render rundt og fælder fælt hele aftenen, dels bliver håret mere glansfuldt og knap så “frizzet”. (Det med frizz kommer vi lige tilbage til).
Hvis man ser lidt på hårtrends, så har hestehalen været et hit de sidste par sæsoner og den fortsætter i den kommende periode. Den rykker dog lidt længere ned i nakken, som fx den jeg viste fra Freya Dalsjö showet. MEN det er, i mine øjne et spørgsmål om, hvad man er til, samt hvilket tøj man i øvrigt skal have på. Hestehalen er fuld af muligheder – glattet, høj, lav, med pynt, med kugler osv.
Måske husker I håret fra Designers Remix showet, som jeg viste jer her? Det har jeg stadig til gode at prøve at lave, men lige præcis den frisure er en af de tre, som det ender med på mandag.
Den anden er den i ser på billedet, hvor der er sådan nogle “bobler” i en skæv hestehale. Den frisure er nem at lave – saml håret i den side du vil have hestehalen og sæt en elastik (jeg bruger de der gummibånd). Sæt en ny elastik 8-10 cm længere nede og igen og igen ind til du har en lille tot tilbage. Træk forsigtigt i det øverste afsnit, så du får en “puffet” sektion og arbejd dig ned mod spidsen på samme måde. Voila 🙂
Den tredje frisure er den her. Den har jeg prøvet kræfter med (lidt) og den er ikke så svær som den ser ud (laver den uden pandehåret, som jeg ikke kan lide). Men den er lidt tidskrævende.
Et lille tip, hvis man enten har lidt fladt baghoved eller er lidt tyndhåret, så sørg for at toupere godt inde ved rødderne efter glatning af håret. Løft det øverste lag (på issen) væk og touper ned i resten – bagefter tager man det der ikke er touperet og friserer let henover inden man samler det i den hestehale man skal arbejde videre med. Til at forstærke holdet ved rødderne bruger jeg Volupt Spray fra Sebastian – det er en gelespray, som er vildt god til at give vedvarende hold. Jeg afslutter i øvrigt altid frisurer der skal holde godt med den der guldfarvede hårspray fra Kevin Murphy, selv om det er en anden der er min favorit i hverdagene.
Et andet lille tip for at få et mere casual look i forhold til krøller, er at lade være med at krølle hele håret…nøjes med sektioner indimellem og kram noget hårolie i til sidst, som samler frisuren. Det bliver sådan lidt “beach-agtigt” og falder tungere. Alternativt, så prøv at bruge et stort krøllejern og krøl kun de nederste (fra øret og ned) sektioner…det bliver sådan lidt havfrueagtigt. Som mit i det her indlæg.
Sidst men ikke mindst, hvis I kan holde til mere læsning, så er der jo den klassiske “bun”, som ser flot ud, hvad enten den sidder højt på hovedet (tilfører lidt glamour, synes jeg) eller lavt, som en ballerina bun (tilfører elegance, synes jeg). Nu det er nytår, så sprøjt den da med noget glimmer eller glitter!
Håber at der er lidt inspiration at hente….spørg endelig! Hvis jeg kan hjælpe, gør jeg det gerne. OG så lige det der frizz……olie, olie, olie (jeg bruger den fra Orofluido) Alternativt, den her, som bør stå på alle kvinders hårhylde.
Er der styr på håret til på mandag? Del gerne tips og trick 🙂
Happy Hair year! 🙂
19 Comments
Jadore blog
Tusind tak for tips 🙂 Synes det er lidt en jungle med alt det hår halløj til nytår 🙂 Hehe.
Malsen
Velbekomme 🙂 Jamen, det kan det da også være…det er med at prøve sig lidt frem 🙂
Katja
tak for tips, jeg vil prøve mig frem med mit garn 🙂
Malsen
Velbekomme 🙂 Spændende at se, hvad du gør.
Didda
Jeg synes at det er så pænt til dig med krøller som på billederne.
Mit eget ved jeg endnu ikke hvad jeg gør med. Jeg kunne forestille mig, at det bare blev hængende læst, eller sat på i en hestehale. – jeg er desværre så utrolig dårlig til hår 🙁
Malsen
Mange tak 🙂
Prøv at krølle dit op….det ville så flot ud 🙂
Line
Ih du har sådan nogle fine krøller. Jeg vaklede mellem bun og mørk øjenmakeup eller victory rolls og røde læber, men jeg har vist bestemt mig for det sidste:-)
Godt nytår!
Frkforsom
Malsen
Mange tak 🙂
De der victory rolls ser så skønne ud på dig – du kan have de vildeste frisurer 🙂
Marianne P
Så flot med krøller til dig…tror jeg bare kommer til at glatte mit:-)
Malsen
Tusind tak 🙂 Jamen, det er også flot til dig!
Guapizimo
Vi skal også være hjemme, så jeg gør nok ikke det helt vilde ud af håret. Enten ryger der bare lidt pudder i for at løfte det, eller også reder jeg det tilbage lidt á la Designers Remix, bare noget mere simpelt 🙂
Malsen
Man vil hellere give den ordentlig gas, hvis man skal ud, ikke? Jeg har heller ikke tiden til at stå der i flere timer og sætte hår så skal have besluttet mig for noget inden 🙂
Walkinrunout
Jeg tror jeg skal have håret sat op… Men nok ikke så kunstfærdigt som du viser (det kan jeg vist ikke finde ud af) – der må dog gerne komme glimmer i 🙂
Det er smukt til dig med krøllerne på første billede 🙂
Malsen
Selvfølgelig kan du finde ud af det 🙂 Der er rigtig mange af de her opsætninger som slet ikke er svære….men glimmer kan gøre en stor forskel, så giv den gas!
Mange tak 🙂
Line - teaklover
Uh, inspirerende! Jeg håber jeg kan få tid til at sætte mit hår op i af de frisurer. Krøller som dine kan jeg nok ikke fremtrylle, men hvor ser det godt ud!
Mangler der et link til en olieanbefaling i slutningen?
Malsen
Godt du kan bruge det 🙂 Og mange tak….jo det kan du bestemt – det er bare det rigtige krøllejern og noget god holdbar spray du skal bruge, vupti 🙂
Link er på…havde glemt det. Godt du så det 🙂
Lullumut
Wauw altså, sikke en guide, du har brugt tid på 🙂
Jamen jeg fik sådan et Rimmington Pearl Wand krøllejern i julegave, så jeg satser på at bruge lidt tid på at lave smukke krøller, mens kæresten sørger for desserten 🙂 Nu må vi se 😉
Emilie Dam
Åh, du er min hårhelt! Nu kan jeg hoppe glad ind i det nye år. Tak 🙂
Malsen
Fantastisk! 🙂