Skønhed

Ciaté Strawberry Milkshake & Locket – fine prinsessepoter

Ciaté strawberry milkshake ciaté locket
Som jeg skrev i går, da jeg viste to forårsnyheder i kjolegenren, så drømmer jeg mig mod forår og de varmere tider, men hånden på hjertet så er der også en lille del af mig, som fascineres af iskrystaller på ruderne, knitrende sne under skoene og røde kinder, som vidner om frostens bid.
Pasteller hører i min verden ikke kun til i sommertiderne – synes pasteller kan være noget så smukt om vinteren, fordi de matcher det hvide landskab så fint. Så selv om jeg oftest går med neglelak der er mørkere om vinteren, så fik jeg i går lagt de her to fra Ciaté på, som jeg har fået til test og har nu de fineste prinsessepoter. Ciaté Strawberry Milkshake ligner virkelig den farve jordbærshake har og er totalt pastellækker. Ovenpå har jeg Ciaté Locket, som er en glimmerlak med runde sølvglimmerstykker i forskellige størrelser. Det giver et helt fantastisk spil på det lyserøde og ser helt is-agtigt ud, så det netop passer til årstiden. Synes de er så fine! 🙂

Locket kommer i handlen fra d. 6. februar.

22 Comments