Fashionweek #1
I går startede Fashionweek for mit vedkommende og jeg lagde ud med en ret så heftig dag, hvor jeg stod op kl. 05.00 efter at have sovet 4 timer, tog til morgenfødselsdag hos min far, som fyldte rundt, for derefter at hoppe på toget og så ellers give den gas med næste efterår/vinters mode. Min søde fashionweek-partner-in-crime og jeg lagde ud med den officielle åbning af Fashionweek, hvor Margrethe Vestager, som jeg er ret så betaget af, blandt andre talte. Derpå nappede jeg 4 shows inden jeg igen vendte næsen hjemad godt træt og tung i benene af at stå og gå så meget, men det er sjovt og jeg nyder hvert øjeblik af det. Et af dagens højdepunkter var imidlertid slet ikke fashion, men en bus! En bloggerbus fyldt med Kinder Bueno chokolade, massage, varme drikke og frugt! Jeg kørte med bussen, som var relativ tom på det tidspunkt, fra Whiite’s show og nød virkelig den afslapning det var at blive transporteret. Napper en tur mere i dag! 🙂
Det bedste show i sin helhed var i mine øjne Benedikte Utzon for Great Greenland. Det var dælme en flok sexede sæler der havde fundet vej til catwalken og jeg skal nok levere et mere fyldigt indlæg om kollektionen.
Lidt stemningsbilleder fra i går. I dag er jeg startet på messerne og har faktisk kun ét enkelt show på programmet. Det er Designers Remix, som jo er en af mine yndlinge. Glæder mig! Husk at følge med på instagram, hvor der er masser af øjebliksbilleder. Jeg hedder bare “malsen”…
Lidt af dagens outfit….er vild med den skjorte og havde brug for lidt gulddetaljer efter at have kørt sølv rigtig længe! 🙂
Pæne Margrethe Vestager taler om job, økonomi, bæredygtighed og det nye charter fra Danish Fashion Institute, som bl.a. har fået tiløjet en klausul om at modeller skal lønnes for deres arbejde på catwalken. Det manglede da også bare!
Den der helt fabelagtige Kinder Buenobus. Haps!
Sexede sæler fra Benedikte Utzons kollektion for Great Greenland.
3 Comments
Marina / cand.mor
Hold da magle, en dag, men det lyder fantastisk. Specielt bussen 🙂
Er med på insta – og rimelig træt af, at jeg har måttet sige nej tak til bl.a. MarMar og Poppy Rose!
Didda
Det lyder som en vildt spændende dag og hvor fik I nået mange shows 🙂
ole ørum
http://inuitsila.org 🙂 hvis du vil vide mere ! kh Ole