Louis Lørdag 3/2013: Bright vivid colours & the mini bags
Det er sand fest at se, hvad der er begyndt at komme på hylderne hos Louis Vuitton og har man gråvejr på hjernen, så burde man enten besøge butikken i København eller tage et smut rundt på hjemmesiden, for med ét forsvinder enhver sky og der er kun sol, glæde og varme tilbage. Tilbage i marts sidste år kunne jeg fortælle om nogle af farverne og i mellemtiden er flere altså kommet til.
Men men men, det er slet ikke det bedste af det hele. I år er i høj grad et “return of the mini bag” – ikke kun hos LV, men generelt hos alle de store modehuse. Hvor taskerne i en periode har været store og meget statement-agtige, så er det nu blevet tid til at gå lidt i den modsatte retning. Speedy 25, som ellers har været en noget undervurderet størrelse, har fået en revival, Alma i alle mulige afskygninger og materialer, Monceau har fået nyt liv, samt flere mindre clutches som har fundet vej til produktionen og er nu lige til at spise i deres mere end appetitlige farver. Min absolutte yndling er den olivenfarvede Alma! Den er SÅ levende og spiller i alle mulige toner. Jeg kan slet ikke vente med at få lov til at se den live, hvilket jeg håber kan blive på et tidspunkt inden for de næste par uger, hvor jeg forhåbentlig også kan få lov at tage lidt billeder til jer, så I kan se med over skulderen. Eller måske en lille video….hov, det kunne da være sjovt! Det må jeg arbejde på 🙂
Der er en del tilbehør i de smukke farver også – særligt interessant synes jeg den smukke gule pochette i Epi er. Farven hedder Citron og ja, det er jo lige hvad den er – bare en sød en af slagsen.
Det glæder mig i øvrigt at se, at det er de klassiske materialer så som Epi og Vernis, som bliver sat i fokus – de er været dømt lidt ude i en periode, synes jeg, men det er to af de Vuittoniske støttende søljer og derfor også vigtigt at blive ved med at tage dem med ind i de nye sæsoner med nye trends og former.
Foråret er altid det mest heftige rent “nyhedsmæssigt” hos LV og udover alle de smukke ting, som jeg her ridser op, så er der jo hele showkollektionen også. For slet ikke at snakke om herrekollektionerne! Jeg er helt skudt i en gul neontaske i materialet Infini. Viste den på Instagram (malsen) og der var åbenbart mange der var enige med mig, for det er faktisk det billede jeg har vist derinde, som har fået flest likes og kommentarer. Selv Cookie måtte se sig slået! 😉 Og nu skal jeg så nok holde bøtte! Men sig mig engang; bliver man ikke vildt glad i låget af alle de her lækre farver? Hvad kan I bedst lide? 🙂
21 Comments
Sabina
At vågne til Louis Lørdag, er stadig noget af det bedste jeg ved! Sorry boyfriend, som står op og laver pandekager 😀 Jeg er kæmpe fan er flere ting i Vernis, og ligeså stor fan af flere farver! Mit hjerte går jo nok til den mørke pink Alma, uhhhhf den er lækker! Og så i den størrelse, haps, lige til at spise. Må dog sande de er for små til mig. Ejer allerede én i den størrelse, og hvor meget jeg end elsker den, så bliver den ikke brugt nok 🙁
Tsk tsk godt den mørke pink også findes i større Alma udgave! *fniiiis*!
Malsen
Orv, det var sødt sagt <3
Hihi, måske er den store Alma det næste køb? 😀
Ida
Jeg går og drømmer og om gul taske. Så selvom jeg har den lille skuldertaske i monogram, så ville det være helt okay, hvis jeg også havde den i gul 🙂
Malsen
Den er også fin! Jeg ville gerne have en pochette i Epi med farve på også 🙂
Heidi
Jeg drømmer bare om at eje en LV taske, som jeg jo stadig har tilgode. Men planen er opsparingen skal bruges på en på et tidspunkt. Men det skal jo være lige the one :O) Er vild den orange, og den pink pung, :O) og elsker din LV indlæg.
Malsen
Tak <3
Det skal det nemlig....jeg håber at jeg en dag kan inspirere dig til den helt rigtige 🙂
Lullumut
Hvis jeg ikke var ihærdigt ved at spare op til en lille bil, så nuppede jeg gerne den sorte Alma, når (hvis) jeg bliver færdig med HD til sommer 🙂
Malsen
Det ville da også være en perfekt afslutningsgave 🙂
Marianne P
Nøj, en masse lækre tasker 🙂
Malsen
Ja <3
Miriam
Jeg kunne virkelig godt bruge sådan en lille Alma Epi… Er der kommet lyd på prisfronten der?
Malsen
Jeps – 810 euro for de farvede og 960 euro for den blanke sorte…jeg ved ikke helt hvad det er i danske LV-kroner…priserne kan svinge lidt men så har du da lidt at forholde dig til 🙂
Walkinrunout
Den lille gule i epi…. den er godt nok flot… og jeg kan bare mærke, at jeg behøver noget gult i år 🙂
Malsen
Jeg har allerede en gul taske, så jeg ville nok vælge den grønne 🙂
Guapizimo
Jaaah Louis lørdag <3 Og så i sand forårsudgave, endnu bedre! Jeg ville have svært ved at vælge en taske, men i dette tilfælde ville jeg springe den sorte over og kaste mig ud i en af de andre labre farver.
Malsen
Hihi <3 De er så smukke alle de friske farver...man bliver helt glad af at se på dem 🙂
Bolize
Uha – sikke en masse skønheder … ville næsten ikke vide hvad jeg ville vælge, hvis jeg skulle købe en af dem ♥
Malsen
Nej, vel 🙂 Sådan har jeg det også!
Birthe
Epi pochetten har den ikke fået en bedre rem, jeg har altid elsket den, men hader at den sidder oppe i armhulen, håber denne er længere…?
B
Malsen
Det kan da egentlig godt være? Det må jeg lige tjekke op på når jeg er derinde næste 🙂
Birthe
Tak, min udsendte medarbejder! Hihi.
Om ikke andet skal jeg til cannes i april, så kan jeg kigge, det var i øvrigt et vildt skønt louis indlæg.
Knus