Lasse Spangenberg Svaner
Fredag i sidste uge var en travl dag, som blev sluttet af med et besøg hos Lasse Spangenberg, som åbnede dørene sine nye lokaler i Vendersgade i København. Fik kørelejlighed af Maria, som tog med mig. Altid hyggeligt, når man er flere.
Hvad forventer man af et Spangenberg-univers? Well, kjoler velsagtens! Og det var lige hvad man fik. Hold nu ooooop. Jeg er tæt på at turde påstå, at de kjoler kunne få selv den mest indædte kirkemodstander til at ville giftes i det helt store hvide skrud. Eller sorte for den sags skyld, selv om det måske ville være en tand i overkanten at troppe op i sådan en bandit i kirken. Jeg dånede ind til flere gange i hvert fald og kunne slet ikke tage øjnene fra især én style. En hvid kjole med små korte lag af tyl og med et smukt stenbesat bælte af sort silke. Selv om det er “so last season” at sige OMG, så O.M.G. smuk med smuk på….17.000 og den er min/din. Det er ca. en Louis-taske. Bum bum. Tror jeg vil giftes. igen. Modellerne mindede mig om svaner – en hvid og en sort.
Der er selvfølgelig ikke kun brudekjoler, men mange andre fantastiske kreationer.
En lille sidebemærkning, så laver Lasse Spangenberg også helt almindeligt tøj. Jakker fx. Virkelig fine jakker, hvor af jeg skal vise jer en anden dag. Mørkeblå med metallic tråde. Lyder fin, ikke? 🙂
Må jeg lige høre nu vi er ved bryllupperierne. Er I gift? Kirke eller borgerligt? Jeg er gift borgerligt og har faktisk kobberbryllup 16. juni i år. Jep. Vildt.
22 Comments
Ann-Sophie
Jeg er gift borgerligt.. d. 21. august er det 3 år siden. Det er også lidt vildt, synes jeg! Er også allerede begyndt at tænke i kobberbryllupsfest, haha. Om ikke andet, så man har en mulighed for det helt store skrud og samle alle til abefest 😉
Tænk, at I snart har kobberbryllup! Wow – stort tillykke! Holder I fest eller skal det bare fejres jer imellem? <3
Malsen
Jeg kan sagtens genkalde mig dine indlæg om dit bryllup – så smukt det var! 🙂
Vi er lidt bum-bum ift hvad vi skal. Der er mange muligheder og egentlig har jeg allermest lyst til en kirkelig eller borgerlig genvelsignelse. På den anden side koster sådan noget stads penge og med lille Cookie er det ikke fordi budgetterne sådan er voldsomt store. Skal nok berette, når vi nærmer os, hvad vi finder ud af <3
Marina / cand.mor
Jeg er også gift borgerligt – 2. februar i år faktisk 🙂 Det var så mere en praktisk foranstaltning, da min mand er i Forsvaret og desværre højest sandsynlig skal en tur til Afrika. Men vi tager revanche om tre år og bliver velsignet i kirken med hvid kjole, gallauniform og skøn fest med alle dem, vi holder af! Og hvis staten nu giver lønforhøjelse til PhD-studerende, smuttede jeg gerne en tur forbi Lasse Spangenberg 🙂
Hvor er det vildt, at I har været gift så længe. Ligesom Ann-Sophie vil jeg også gerne høre, om I har festplaner.
Malsen
Jeg husker godt dine bryllupsindlæg – du var fin <3
Håber at du er ok med at han skal afsted.....det må være svært.
Det er meget vildt..tiden flyver. Helt åndsvagt hurtigt. Vi har endnu ikke helt fundet ud af, hvordan vi vil gøre det - der er mange muligheder, men en eller anden markering skal der være 🙂
Heidi
Vi er ikke gift, selvom jeg kalder ham min mand. Men det kan jeg vel også, da vi har været kærester i august i 20 år <3 Men jeg vil rigtig gerne giftes, i kirke, med en skøn hvid stor og smuk kjole, og væk derfra i en fed bil. Festen skal være sjov, nede på jorden og fejres med alle de vi holder af. Uhh kobberbryllup, vildt. Den kjole er jo über smuk, er vild med det nederste på den… :O)
Malsen
Ja, det kan man da i hvert fald <3 Og det lyder da til at du nærmest har det hele planlagt, så er det bare med at få det gjort 😉
Lisbeth // itsfashionbaby.dk
ÅRH nogle smukke kjoler – jeg tror nu, det er meget godt, at jeg ikke var med den dag 😉
Jeg skal giftes til sommer, faktisk præcist på 8 års dagen for vores første kys – så jeg glæder mig til endelig at kunne kalde ham min mand 🙂
Malsen
Haha, ja, måske? Eller måske du havde fundet kjolen du bare måtte eje 🙂 Det er så spændende med jeres bryllup. Glæder mig meget til at se dit skrud 🙂
Bolize
Jamen, hvorfor så ikke blive gift igen? Den sorte er jo aldeles underskøn 🙂
I Kina kan man sagtens iføre sig en sort brudekjole, for de har jo hvid som sørgefarve … men så igen: Er der kirker i Kina??
♥
Malsen
Haha, ja, det er jo det 🙂 Det ville jeg også gerne…..måske. Kan ikke finde ud af om det er “åndet” 🙂
Karina
De er bare så fine 🙂
Malsen
Ja, de er <3
Maja
Fiiine kjoler! Er så meget gift i Manolos og Høvring i Marmorkirken for 4 år siden… Fantastisk dag;)
Malsen
Du har da været en hottie af rang! 🙂
Vejen til Birkin/Annette
Fejrede 5 år bryllupsdag her i starten af marts. Vielsen foregik i en kirke, og kjolen en drøm fra Rikke Gudnitz 🙂
Malsen
Uha, det lyder lækkert Annette! 🙂 Tillykke med de første 5!
Guapizimo
Smukke kjoler, både den sorte og hvide. Jeg er ikke gift og vi har heller ikke planer om det, det er ikke jeg når går og drømmer om som sådan, men jeg har tit tænkt at skulle det endelig være, så skulle det være på en hel særlig ferie et specielt sted 🙂
Malsen
Det ville også være smukt. Dubai måske? 🙂
Sacha
Nu er jeg så kronisk single som man overhovedet kan blive, men når jeg ser fine kjoler af det du viser snas på der, så er der et godt argument for at få snøren smidt ud og hevet en mand i land. haha…
Vildt med de 12½ år – en fin kjole kan man da godt argumentere sig ud af, hvis det ikke var prisen 😉
Malsen
Haha, ja, afsted med dig! 🙂
Ja, det er …meget endda. Er selv lidt baffled over at tiden er gået så hurtigt.
Tine Lildballe
Så kan det være du har mødt min lillebror :p Han er gode venner med den kære Lasse og var også derinde.
Jeg er ikke gift – endnu! Jeg er ikke religiøs og har derfor mange gange overvejet, hvorvidt den skal stå på kirke eller rådhus, når det engang bliver tid. Jeg tror det ender med kirke, selvom jeg ikke tror på det der religionshalløj! Men jeg tror på traditioner og det er derfor, at jeg gerne vil giftes i kirke 🙂
Malsen
Jamen, det har jeg da sikkert! Der var sort af mennesker i et meget lille lokale 🙂
Der er noget særligt ved traditionerne også.