Skønhed

Sally Hansen Mermaid’s Tale

Sally Hansen Mermaid's tale Essie go overboard
Jeg har testet denne smukke smukke lak fra Sally Hansen, som hedder Mermaid’s Tale. Den består af en blå halvgennemsigtig lak med runde glimmerstykker i blå og grønne nuancer og er en del af Complete Salon Manicure serien ( som rummer underlak, forstærker, vækstpleje, farve , overlak, geléglans og modstandsdygtighed over for afskalning – alt sammen i ét produkt). Løb lige tør for vatpinde, så I må lige leve med at jeg har “malet lidt uden for stregerne” 😛
Neglelakken er nok blandt de smukkeste jeg overhovedet har og når den først er tørret godt, er den virkelig holdbar. Det tager dog lidt tid for den at tørre igennem og jeg synes resultatet bliver flottest med tre lag, så læg den evt. dagen før du skal bruge den. Har brugt en god ekstra base selv om lakken indeholder underlak i sig selv, så den forhåbentlig ikke bliver så slem at få af, når jeg kommer dertil. Det er jo desværre glimmerlakkernes “bagside” – de er ofte holdbare som pokker, men kan være genstridige at få af.
Hvis man ikke er til at gå all in på både hænder og fødder, så passer Essie’s “Go Overboard” fuldstændig fantastisk til og lige nu er den på mine fødder. På den måde er nuancen den samme, men med mest fokus på hænderne.

Er den ikke smuk? 🙂

Læs også:  Sådan kan du afhjælpe uren hud efter brug af masker

13 Comments