Louis Lørdag,  Louis Vuitton,  Luksusliv og drømme,  Shopping og Inspiration,  Skriblerier

Louis Lørdag: Min Louis Vuitton Monogramouflage Treillis

Sikke en dejlig sommer vi har haft ind til videre – jeg har rent taskemæssigt i hvert fald været ret tilfreds, for det varme vejr uden regn i sigte har nemlig gjort, at jeg har kunnet bruge nogle af de tasker, som jeg er lidt “øm” overfor og som ikke bliver udsat for alskens vejr. Måske ryster nogle på hovedet og tænker, at de da er købt for at blive brugt og jo, det er de da, men jeg vil gerne have de er pæne længst muligt og derfor værner jeg om dem.

1-IMG_9311-001

Louis Vuitton Monogramouflage Treillis
Denne canvastaske med forbehandlet vachetta (lyst let forpatineret kærnelæder) er en del Monogramouflage kollektionen, som Takashi Murakami designede for LV i 2007 og hedder Monogramouflage Treillis. Treillis var den eneste i kollektionen i dette stofmateriale. Det er en slags weekendtaske, for den er umanerlig rummelig og har, i bedste miltærstil, åbne lommer rundt i kanten indvendig til at systematisere alt ens opbakning.
Der var generelt en del lækre styles (bl.a. en Speedy, en Keepall og en Pegase minikuffert) og de kom i handlen året inden camouflagetrenden for alvor tog til på runwayen. Af samme årsager var der mange holdninger til kollektionen – bl.a. at den signalerede noget forkert (camou er som bekendt lig med militær, som er lig med krig og ødelæggelse) og flere mente fx i tråde på the PurseForum, at LV satsede forkert med sådan en linje. Ægte LV-entusiaster var dog head over heels fra starten som med alt andet, hvor Murakami har haft en finger med i spillet.
Jeg behøver vel næppe at nævne, at kollektionen nu, hvor mili/camo-trenden har været fast “på” i et par år) er en af dem, som efterspørges ofte i god brugt tilstand og som går til ret høje priser på fx eBay uagtet recession and all.

Læs også:  Når man nu har en badebro, men ingen god badedragt

Om man er til printet eller ej, så synes jeg det er en super cool taske og jeg forestiller mig at den kan kategoriseres som en klassiker. I hvert fald hos mig – jeg er ikke så tilbøjelig til, at lade trends styre mine valg af tasker. Bruger dem, hvis jeg kan lide dem 🙂

Det er da selvfølgelig oplagt, at få jeres syn på sagen – er I til camouflage overhovedet eller er det for militant/maskulint til jer?

4 Comments

  • Guapizimo

    Lækker taske, meget gennemført som så mange andre af deres ting.

    Jeg har det egentligt fint med camo-stilen, har ikke gjort så meget i det selv, men det er nu bare fordi det kun er få ting jeg har følt klædte mig. Men har da et tørklæde + skjorte i den stil 🙂

  • Sascha

    Dén tasker der måtte gerne følge mig på weekendtur!

    Jeg kan godt lide camo i små doser af gangen. Jeg bruger ex. et camo-tørklæde til et ellers plain outfit