Skriblerier

En sen aftentanke…….de 4 venner

I går aftes mødtes jeg med en gruppe veninde-kolleger. Vi skulle have været til Sverige på weekend, men i stedet blev det så til lidt hygge-spisning-sniksnak-rødvins (for nogle..)-halløj.
Dagligdagen er tit rigtig travl og det er ikke altid at vi får snakket så meget sammen, men vi er gode til at huske at lave de her arrangementer, hvor vi så virkelig er sammen.
På mange måder er det en lidt spøjs gruppe……aldersspredningen er stor (jeg er kiddet) og vi er nået til nogle forskellige steder i livet. De andre tre har børn, som næsten alle er flyttet hjemmefra (jeg har ingen) og vi har meget forskellige interesser generelt. Alligevel, er der en dyb respekt og fortrolighed imellem os, som gør at vi har en hel masse sammen. Vi kender til hinandens op-og-nedture og vi er ikke bange for at de andre skal se, hvem vi virkelig er…..det er super fedt.
Jeg sad på et tidspunkt og betragtede os lidt og der var noget helt SATC-agtigt over det…..virkelig 4 helt forskellige piger. Men hvor er det dog fedt, at alder ikke nødvendigvis er det der definerer gode venskaber.
Kæft hvor er jeg glad for at kende dem og priviligeret over at have dem i mit liv.