Skinny watch
Ure har aldrig sagt mig det store….i modsætning til min mand, som mere eller mindre har det med ure, som jeg har det med tasker. På en eller anden måde, synes jeg tit ure bliver sådan lidt “malplacerede” i et outfit og så tager de pladsen fra armbåndene! 😀 Og dem skal der jo altså være plads til. Måske hænger det også sammen med, at jeg bare ikke har haft fundet lige præcis den rigtige model eller noget, men faktum er, at jeg bliver nødt til at have et. Kan ikke rende rundt og hive min telefon op af tasken hver gang jeg skal se, hvad klokken er, så har længe haft set mig om efter et ur, som kunne matches med mange af mine armbånd….altså som ligner lidt et armbånd i sig selv.
Hvis penge ikke havde været noget issue, så havde jeg købt et fra Louis, som jeg så i Paris. Det var sådan et wrap-armbåndsur med læderrem og små nitter på. Så fint og meget diskret. Men penge er lidt et issue, desværre og når jeg nu heller ikke ved om jeg vil få det brugt, så er det ærgerligt at spare og spare og så købe noget der ligger i skuffen. Det holder jo ikke. Nu faldt jeg så over et billigt et af slagsen på asos og jeg synes det er super fint. Er vild med den flettede tynde rem og det vil kunne bruges sammen med en masse andre armbånd. Bedste af det hele? Prisen! Små 250 inkl. fragt. Haps……og så må vi se om jeg får det brugt, når det kommer. Hvis du vil se nærmere på det, så er det lige her.
En anden ting….så skal jeg altså se Debatten i aften på DR2. Blachman vs. Pia Kjærsgaard (og en masse andre)…..det kan kun blive underholdende og spændende. Det er kulturen der er til debat og i værste fald handler det vel om modeuger osv. hvis der bliver skåret for meget. Har aldrig hørt Blachman i politisk forum før, så det er jeg lidt spændt på.
Nå, det var det ur der….. 😉
I bought this nice wrap watch via Asos today. I hardly ever wear watches, but I need to keep better track of time – this one is both cheap and pretty and goes well with a lot of bracelets too 🙂
9 Comments
Marianne P
Et rigtig fint og enkelt ur og vild billigt:-)
Malsen
Det var også enkeltheden jeg faldt for 🙂
Guapizimo
Det ser pænt ud det ud, er spændt på at se det når du har modtaget det og så minder det mig om jeg altså snart skal få tjekket om mit Gucci ur jeg har i skuffen bare skal have skiftet batteri eller det er helt kaput.
Malsen
Ja, du skal da klart have fixet det ur – det er synd at have sådan et fint ur liggende i skuffen 🙂
June
Jeg er vild med, at remmen er flettet 🙂 glæder mig til at se det på 🙂 gad godt de lavede et med gunmetal farver I stedet for guld 🙂 booker pisse godt ind I min garderobe!
Malsen
Jeg ledte faktisk også efter et med gunmetal…..og fandt et men syntes det var for voldsomt og det havde ikke den flettede rem 🙂
StyleStories
Det har jeg, modtog det for et par uger siden! Har dog desværre ikke brugt det, for det sidder ikke godt på mig, remmen kan ikke strammes nok til, så det sidder pænt. For sidder det for løst, så er selve uret for tung for remmen, hvis du forstår hvad jeg mener. Men håber det sidder bedre på dig.
Malsen
Nu bliver det spændende 🙂 Heldigvis er det ikkeet særlig dyrt ur, så hvis det ikke er så fint irl, så går det nok, men jeg håber da at det sidder godt.
Pingback: