Shopping og Inspiration

Love Life and Furniture Bolia Lookbook – vind gavekort!

For ikke så længe siden måtte vi herhjemme erkende, at vi i den grad var nødt til at udskifte store dele af vores møblement – dels var der tale om regulært slid, men også et ønske om at få en renere stil end den vi hidtil havde haft. Jeg brugte primært blogs til at søge inspiration, da jeg syntes at de forskellige møbelbutikkers lookbooks var en smule for stiliserede og opsatte og jeg havde svært ved at omsætte det til brugbar indretning i de rammer vi har. Vi fik dog møbler mm, som vi er rigtig glade for og en del blåt tilbehør, som er den farve der appellerer stærkest til mig i forhold til indretning lige nu.

.

Nu, et par måneder efter, kommer så det jeg ledte efter – et katalog, som fortæller historier frem for bare at sætte møbler og interiør op på smukkeste vis. Bolia, som er firmaet bag, har bygget en genial lookbook op omkring historier og sentencer, som tager udgangspunkt i “The greatest show called life”. Lookbook’en er interaktiv og der sker en masse når man browser rundt i den – man har også mulighed for at bruge app’en, som gør det muligt at se møblerne i eget hjem med et 3D-designertool. Smart! Den er fyldt med smukke billeder, brugbar inspiration og masser af visuelle overraskelser. Billederne her er bare et par eksempler og I kan browse den fulde lookbook lige her.

I anledning af lanceringen af den nye lookbook, så har jeg samtidig fået mulighed for at udlodde et gavekort på 500 kr. blandt jer. Det I skal gøre er, at besøge lookbook’en lige her og se på sætninger. Hvilken en af sætningerne fik jer til at stoppe op og tænke, smile, overveje eller noget helt fjerde? Personligt, synes jeg “John liked collecting things. That included marriages” er sjov … jeg følte mig ramt af første del af teksten, da jeg også er lidt af en samler … anden halvdel fik mig til at trække på smilebåndet – dem samler jeg heldigvis ikke på 🙂

Læs også:  Små ting til et sommeroutfit

Skriv din yndlingstekst fra lookbook’ens forside i en kommentar her på indlægget – sidste chance er tirsdag 20/8-13 🙂 Held og lykke!

42 Comments