Shopping og Inspiration,  Skønhed

Ny Lift-up base og skin focus corrector fra Sensai

Sensai primer spot correctorProdukter er givet til test

Sensai, som er mit foretrukne hudplejemærke over en bred kam, lancerer nu to gode baser med anti-age virkning.
Det ene er en primer, som lægges under makeup’en og den anden er en stick til at bruge i øjenomgivelserne og andre sarte hudområder – fx også omkirng munden. Ud over silke, som er mærkets ingrediens nummer et, så er der bl.a. også bivoks i, som har den funktion, at hudens fine linjer bliver “fyldt op” og udglattet. Sticken er god til øjnene som sagt, men jeg bruger den også på bekymringsrynkerne mellem øjenbrynene. Synes der er en virkelig tydelig effekt!
Begge produkter får også makeup til at sidde pænere på huden … Eller sådan oplever jeg det i hvert fald. Jeg bruger også Sensais foundation, som er en let flydende konsistens. Synes den er så meget nemmere at fordele jævnt med primeren under.
Jeg ved godt, at Helene kommer efter mig nu, men jeg har faktisk aldrig brugt primers før; måske har jeg bare ikke rigtig tænkt at det var nødvendigt, men altså nu kan jeg jo godt se, hvorfor alle synes det er så godt. Makeup’en sidder jo virkelig pænere på … og længere.

Tip hermed givet videre nu hvor vi igen går en tid i møde, hvor mange af os bruger mere makeup. Produkterne er lige blevet lanceret i sidste uge og fås i bl.a. Matas
Bruger I allerede primers/baser under jeres makeup?

Læs også:  5 grunde til at handle lokalt i Solrød Centeret

5 Comments

  • Guapizimo

    Det lyder som spændende produkter! Det er ikke altid jeg bruger primer, men det sker i perioder og jeg synes det gør det meget nemmere at lægge makeuppen pænt 🙂

  • Carina Christensen

    Ja, den
    tager sig af solbeskyttelse, giver et flot skær og fylder de store prorer og linjer ud. Jeg syntes, det kan sammenlignes med. når en maler bruger grunder.

  • Heidi

    Mere af den slags, tak. 🙂 Jeg bruger ikke primer, men kan sagtens forestille mig at jeg skal prøve det. Måske denne skal være købet? Syntes ikke min hud er så “stram” som tidligere, og der er lidt “rynker” hist og her. Vi ses imorgen søde, jeg glæder mig rigtig meget.
    Knus Heidi