Et nyt kapitel i bloggens liv
Juli måned 2009, i en sen aftentime, besluttede jeg at starte en blog uden at have den fjerneste idé om, hvad det egentlig var sådan rigtigt. I begyndelsen handlede den primært om LV og mærkets historie samt nyheder, men langsomt blev den mere grundet i hele modespektret. Det tog noget tid inden jeg havde mod til at lægge billeder op af mig selv og jeg var da også en hovedløs rytter med et godt spejl og et mindre godt kamera i en temmelig lang periode. Faktisk husker jeg ikke helt, hvad det var der gjorde, at jeg “sprang ud i det”, så at sige, og satte ansigt på, men jeg kan huske, at det er et af de indlæg, hvor hænderne rystede allermest imens jeg trykkede “udgiv”. Nu, hvor jeg er på vej mod det femte fulde blogger år, spekulerer jeg ikke ret meget over den side af bloggingen længere.
Jeg har altid være selvstændig blogger. Herre i eget hus og det har ved gud været godt. Og dårligt. Nemt. Og svært. For når man er alene, så skal man jo klare alting selv og her taler jeg ikke kun om det tekniske, som jeg faktisk synes er sjovt at rode med. Men hele arbejdet med at nå ud til flere, nytænke sig selv, vurdere samarbejder osv. osv. er enormt tidskrævende. Det er selvfølgelig, som med alt andet i livet, en prioritering, men i takt med at min blog har føjet år på bagen, så mærker jeg også mit eget ambitionsniveau stiger … eller ændrer karakter om man vil, hvilket ikke altid er så realistisk i forhold til mit virkelige liv. Jeg kan mærke, at jeg trænger til, at der skal ske noget nyt, som måske kan sparke mig ud af min comfort zone. Det er sundt, har jeg hørt 🙂
I er garanteret helt med på, hvor det her indlæg fører hen og I har i hvert fald helt ret, hvis I sidder og tænker, at jeg om lidt fortæller, at bloggen skal flytte 🙂 Det har været en lang tankeproces, om det var det rigtige at gøre, men jeg har en rigtig god mavefornemmelse. Virkelig. Jeg kan mærke, at jeg tror på det her og at det bliver et godt samarbejde, så det vil jeg gerne gå ind i. Jeg har derfor sagt ja til at joine en hel masse dygtige og dejlige blogger ladies ovre på Looklab, hvor I (forhåbentlig … hvis al flytning går okay) vil finde mig fra i morgen på et tidspunkt. Bloggen har ingen nedetid i den forbindelse og I skal heller ikke ændre spor … denne blog redirecter automatisk til den nye platform. Skulle der opstå noget, så siger I det selvfølgelig, så er der en tekniker der kan noget 🙂
Det lyder måske tosset, men jeg har faktisk lidt sommerfugle i maven og en lille smule præstationsangst, for jeg synes det var en rigtig fin anerkendelse at blive tilbudt en plads og nu glæder jeg mig virkelig oprigtig meget til at gøre noget nyt. Jeg håber af hele mit bloggerhjerte at I følger med på de nye eventyr med “Malsen”. Jer vil jeg ikke undvære! 🙂
Ses vi mon i mine nye rammer?
24 Comments
rijaH
Selvfølgelig følger jeg med 😀 har jo været med hele vejen så mig slipper du altså ikke for 😉 Held og lykke med flytningen 😀
Lullumut
Uha uha, den havde jeg slet ikke set komme 🙂 Troede aldrig du skulle andre steder hen. Stort tillykke og held og lykke 🙂 Jeg følger selvfølgelig med 😀
Karina
Hvor er det dejligt for dig 🙂 Held og lykke med det 🙂
Lotte
Det bliver så godt 🙂
Sabina
Altid smukke 🙂 Følger dig uanset hvad du kalder bloggen ;D
Og tillykke 🙂 Velfortjent !
Ann
Held og lykke jeg følger naturligvis med… OG havde faktisk gættet på det, da du viste dit forslag til ny header 🙂
Guapizimo
Stort tillykke med det, jeg glæder mig til at se bloggen i de nye rammer 🙂
Beam
Det havde jeg heller ikke set komme, men det bliver spændende for dig. Husker at jeg faldt over din blog p.g.a. Louis V. – egentlig lidt spøjst, da jeg ikke ligefrem er LV-fan. 🙂
Følger selvfølgelig stadig med.
Camilla
Selvfølgelig følger jeg med der over, har fulgt looklab fra starten og jeg tror den passer godt til malsen 🙂
Held og lykke og tillykke med det!
/Camilla
Marlene Høj
Det bliver spændende – Jeg bliver i al fald 🙂
Bolize
STOOOOORT TILLYKKE 😀
Det bliver SÅ godt tror jeg – og som flere andre her skriver: Du slipper IKKE for os 😉 ♥
Birthe
Held og lykke, det blir fint!
B
Ida / Fashionlab
Jaaaa, så blev min mistanke bekræftet! Hvor er det sejt gået, stort tillykke med dit nye hjem! 😀
Dorte
Stort tillykke, fedt for dig, det skal nok blive godt, har selv fulgt med på looklab fra starten, så glæder mig selvfølgelig også til at følge med dig derovre 🙂
Sascha
YEAH!
Jeg er virkelig glad for at du flytter til looklab, da jeg elsker deres forside som samler alle blogindlæggende.
Tillykke med det
Katrine Guldbæk
Jeg glæder mig meget til at følge med ovre på looklab. Stort tillykke med det 🙂
Trine Lykke
Stor beslutning, jeg håber den bliver rigtig for dig 🙂
The Insider
Velkommen til Malsen. Vi er glade for at have dig med i familien. ; )
XX
R
Alicia
Amazing sweater , you look beautiful
http://www.gloria-agostina.com
Marina
Hvor er det sejt, Marlene. Godt gået og held og lykke med det nye samarbejde med Looklab.
Tilde
Jeg vil bare super gerne vide hvor din fede strik er fra? 🙂
malsen
Den er fra Gestuz 🙂
Lene B
Følger dit spændende univers, og jeg er lige præcis der, hvor du var da du startede med din blog, alle tankerne flyder i et stort samsurium af tanker, det rette udtryk mv. er ved at bygge en blog op fra bunden – og ja, det er tidskrævende, den ene time tager den næste ;0)
smil Lene,
Århus :0)
Dean Grazios new worth
Woah! I’m really digging the template/theme of this blog.
It’s simple, yet effective. A lot of times it’s very difficult to get that “perfect balance” between usability and
appearance. I must say you’ve done a amazing job with this.
Additionally, the blog loads extremely fast for me on Safari.
Superb Blog!