Personal shopping hos Topshop i London
Jeg var slet ikke klar over, at det var så sjovt at have en personal shopper! Da jeg var i London i lørdags, havde mine søde Black Swan-bosser booket os alle ind til en session hos Topshop, hvor vi kunne prøve løs i ro og mag alt imens en stylist hoppede og sprang efter nye klude, størrelser eller mere kaffe.
Egentlig var jeg nok lidt “hmm…. gad vide om hun overhovedet kan finde noget i min stil” til at begynde med, men det kom rigtig meget bag på mig, at hun stort set havde ramt plet med hele stangen. Også størrelsesmæssigt, hvilket var super fedt. Jeg havde også selv spottet et par ting på ruten gennem forretningen ned til personal shopping-området og dem hentede hun fluks ind til mig også.
På mit stativ var rigtig mange jakker, hvilket egentlig er skægt, for umiddelbart vælger jeg sjældent jakker til prøverummet, når jeg er ude. Det var fedt, for jeg fik kombineret super mange fede sæt med de samme basisunderdele og nye jakker. Værre var det, da jeg skulle til at beslutte mig for, hvilke ting jeg ville købe. Havde lyst til at købe meget mere, men besindede mig og købte sættet med den hvide blazer. Jeans og t-shirt fandt jeg selv, men den hvide jakke hang i rummet. Det samme med skoene, hvor jeg endte med det grå par. De er SÅ gode at have på trods spids snude og hæl. Købte også de sorte jeans med ripped knæ – lækre at have på … bløde og behagelige. Der er derudover et par ting, som er røget på wishlist og som jeg vil holde øje med den næste måneds tid.
Er der nogle at tingene I kan li’? 🙂
Det er ganske gratis at booke sådan en session – se mere her, hvis det er.
Senere i dag tjekker lige ind igen kort; det er nemlig blevet ferietid og dermed afgang mod Bulgarien, men vi ses lige med et lille indlæg inden 😉
Links til de ting jeg prøvede:
Hvid “Georgina” blazer, Ripped Boyfriend jeans – “Hayden”, t-shirt med sten og perler, blå jersey jakke med tynde striber i tern, sorte stramme jeans med ripped knæ – “Jamie”, grå spidse sko med hvide remme – “Jasmin”, nude heels – “Jester”, oversized duster frakke i creme.
10 Comments
StyleStories
Uh, er helt vild med den ternede blå jakke!! Hvordan var den i størrelsen? Tror jeg bliver nødt til at bestille den 😀
Du er bare så fin i sættet med den hvide blæser, cool! Lyder som en virkelig sjov oplevelse som jeg måske selv kunne finde på at prøve næste gang jeg er der 🙂
Bolize
Det er rigtig fine ting til dig alt sammen – er vild med den ternede jakke? Men også den hvide blazer er så fin i snittet 🙂
Ann
der er kun en ting at sige wauuuv…. så smart…
Helle Dannemand
Ja, den der hvide blazer, den ser godt nok ret fantastisk ud. Klæder dig super godt!
Anne Schmidt - WhatWhenWhere
Jeg er TOTALT vild med den ternede jakke og så de grå stilletter med hvid bånd/elastik! Hvor ser det bare lækkert ud! :-))))
Vil fluks ind og se, om det er på webshoppen. Tak for super gode fif.
Anne
Og ps. Du ser HAMRENDE lækker ud! 🙂
Anne Schmidt - WhatWhenWhere
Og så tror jeg også, at jeg lige som Mette (StyleStories) bliver nød til at bestille den blå ternede jakke… Den er bare SÅ lækker!
Du gør mig jo fattig i dag 🙂
Anne
StyleStories
Jeg modtog min i sidste uge, den er SÅ pæn og cool!
malsen
Sorry! 😀
Knus
Anne Schmidt - WhatWhenWhere
Ej, nu frister du TOTAL Mette… Hvad størrelse købte du den i? 🙂
StyleStories
Jeg tog en 12’er, den passer perfekt. Kunne nok også godt have brugt en 10, men den skal jo være lidt oversize i det.