Shopping og Inspiration

Totally off topic – men et godt grin!

Det her indlæg hører for så vidt overhovedet ikke hjemme på en modeblog, men altså….jeg har haft en evnesvag lang dag, hvor jeg har skullet være sprogligt koncentreret, fokuseret og vejledende siden kl. 08.00 i morges, så jeg havde brug for et godt grin til at løsne skuldrene og minde mig selv om at sprog er fantastisk – også når det går “galt” 🙂 Sprogblomster. De er fantastiske og i disse eksamenstider rundt om i det ganske land, vokser der sikker flere og nye frem og da jeg så denne artikel tænkte jeg at I måske havde lyst til at trække på smilebåndet også 🙂

MJA DK bragte d. 16.05 denne artikel om sprogblomster:
….

Steen Svava Olsen, souschef på Silkeborg Gymnasium, har rettet danske stile i 15 år og samlet sproglige blomster fra kommende studenters danskopgaver. For nogle år siden udgav han bogen »Brudstykker fra en landsbydegns gulvgrube«, hvor alle efterfølgende eksempler er fundet.

Godt råd op til valget
Hvis man som politiker vil beholde magten, er man af og til nødt til at true nogle kameler.

Mums
For de fleste mennesker er den højeste form for lykke den der opstår, når de første gang sætter et barn til livs.

Så sluttede den udvikling
At gå i krig udviklede mange unge mænd dengang og ofte med en dødelig udgang.

Ligestilling, nej tak
Mænd er kun interesserede i Sex, men det skal vi nu nok få afskaffet, når vi får ligestilling.

…og så skal de også være taknemmelige
Mændene kan hjælpe kvinderne meget ved at være nærværende, og fx. kan de sørge for forskellige former for opbagning, når der skal laves mad.

Læs også:  5 grunde til at handle lokalt i Solrød Centeret

Det er jo helt klart
Tekstens titel »På dybt vand« kan fortolkes sådan, at hvis man er i en situation, hvor ens ordkløveri har bragt en ud i en længere situation, hvor ordene hverken har sammenhæng eller sammen giver nogen mening længere – allesammen eller også sådan set hver for sig – så er det jo sådan set ikke så nemt.

Selvtillid er godt
Hvad er livets mening? Det spørgsmål vil jeg besvare på de næste tre sider.

Der bliver næppe inviteret til flere fester
Jeg må ærligt indrømme, at jeg da også tit selv overskider mine egne grænser. Det er især, når jeg er til fest.

Public service?
Det er for dårligt, at tv hver aften smider meningsløst mudder i hovedet på folk.

Første og eneste gang
Da Anne Grethe begår selvmord, er det for hende første gang, at hun gør det.

Tsunamier og skvalderkål
Uanset hvor meget man forsøger at tæmme naturen, vil der altid være naturkatastrofer og også en hel masse ukrudt.

Det er også mere lækkert
I dag taler folk i mobiltelefon i stedet for at besørge hinanden.

Oplagt spørgsmål
Når atomkrigen har udslettet os alle, så er det altså at jeg spørger mig selv om, hvor det egentlig er, at vi er henne?

Måske også lige tyngdeloven
De eneste love, som i dag gælder for det moderne menneske, er janteloven og lukkeloven.

Ja, lykken er lunefuld
Lykke er, hvis man får et barn, men hvis sygeplejersken herefter taber det på gulvet, så dette afgår ved en smertefuld død foran forældrene, kan man sige at det er ulykke. På den måde hænger lykke og ulykke altid sammen.

Læs også:  Små ting til et sommeroutfit

Det er vel også det, det drejer sig om
For mange kvinder kan et sidespring være rigtig godt, for så kan de få sig noget nyt indput.

De bliver slået med samme kam
Jeg synes, at forfatteren er alt for kritisk overfor ungdommen. Hun sætter alle ud på et brædt og skærer dem over med en kam.

Source

 

11 Comments