"Jeg går til mode…..hvad går du til?" (status på bloggen)
Jeg havde regnet med, at det ville være rimelig nemt at skrive det her blogstatusindlæg, men nu har cursoren stået og blinket det samme sted længe. Hm. Måske fordi jeg gerne vil undgå, at det bliver sådan et “ih, hvor jeg simpelthen bare slet ikke overhovedet nogensinde kan leve uden min blog”-indlæg. En status er jo på godt og ondt, så måske skal jeg bare skrive lidt frit fra leveren, være ret så ærlig og se, hvordan indlægget arter sig. Det tror jeg vi gør! (Jeg taler slet ikke med mig selv, vel? :P)
Der var et par af jer, som kom med input til, hvad jeg gerne måtte inkludere i dette indlæg og det skal jeg nok … derudover har et par stykker sendt en mail med nogle lidt svære spørgsmål, men jeg skal gøre mit bedste for at I får svar. Ellers må I spørge ind til det jeg skriver.
Opstart
Nr. 1259. Nummeret på dette indlæg. Bum. Det er en sjat alligevel og jeg tror ikke, nej jeg ved, at jeg ikke havde regnet med, at jeg ville opretholde bloggen så længe. Da jeg startede den i sin tid, var det for at prøve noget nyt så at sige – jeg følte jeg ville dele noget viden på dansk om Louis bl.a. og så opdagede jeg, at der var en hel verden af (mode)blogs. Fanget i nettet, kan man næsten sige – for på en og samme tid er blogging jo fantastisk inspirerende, men også en tidsluger af format. Jeg kendte ingen andre bloggere før jeg selv startede….eller det vil sige, det gjorde jeg sådan set, men uden at vide det. Jeg havde snakket på mail med søde Lotte i andre sammenhænge og pludselig fandt jeg så ud af, at hun faktisk også havde en blog. En temmelig læst én af slagsen. Havde ingen idé 🙂 Der kan man bare se, ikke.
Kvalitet og opgradering
Det første år spekulerede jeg ofte på, hvad jeg egentlig havde gang i og om jeg overhovedet var spændende at klikke ind hos. Modsat tænkte jeg så, at det jo egentlig kunne være lidt lige meget, for jeg skulle jo ikke drive det her til noget særligt. Det skulle bare være lidt noller og hvis nogen så fandt vej og læste med, så var det jo bare bonus.
Meeeen, så begyndte jeg oftere og oftere at tjekke læserstatistikker og besøgstal. Kunne mærke, at jeg blev glad/stolt, når tallene steg og at jeg gjorde mig ekstra umage med at udvælge mit skrivestof, blev mere kritisk med billeder og pludselig ønskede jeg mig et spejlreflekskamera højere end noget andet (Louis undtaget, naturligvis hehe).
De sidste 7-8 måneder er der sket helt utrolig meget. Indimellem, næsten overvældende meget, synes jeg. Udover at have fået en masse dejlige nye bekendtskaber og et par gode veninder, så er jeg flyttet fra Blogspot, har lavet samarbejder med firmaer, blevet inviteret til en masse forskellige arrangementer, blevet tilbudt plads i blognetværk, næsten fordoblet mit læsertal, fået det kamera dér og er blevet meget mere bevidst om (og kritisk overfor) det materiale jeg bruger til mine indlæg og min skrivestil generelt. Jeg synes ikke, at jeg har ændret mig skrivemæssigt, men mine fokuspunkter har da rykket sig. Det er jeg meget klar over, for nu står jeg i situationer, hvor jeg ofte skal vælge til og fra og dermed er det et faktum, at bloggen er noget andet end den var og at den tager mere tid.
Alderen trykker
Ja, nu siger jeg det selv. For jeg ved det jo godt. Misforstå mig ikke, jeg er ikke bange for min alder, men i nogen (modeblog)sammenhænge er den høj. Vi er da en håndfuld over 30, men ikke mange. Jeg vil jo så vove den påstand at det, i langt de fleste sammenhænge, er en styrke. Man bliver jo stærkere med årene og måske også stærkere i forhold til at skulle træffe valg, men jeg kan da ind imellem godt blive lidt i tvivl om, hvor meget min alder spiller ind i forhold til, hvor langt jeg kan komme med det her blogging. Nu er det altså ikke sådan at jeg regner med, satser på eller bare tilnærmelsesvis håber, at jeg på nogen måde bliver den danske Chiara Ferragni eller noget……jeg er da heldigvis realist altså…….(selv om jeg gerne ville have hendes Herméstaske og alle de andre lækkerier, som hun får smidt i nakken), men jeg vil da gerne være en endnu bedre blogger, endnu mere læst og endnu mere inspirerende. Men jeg vil også have muligheden for at lukke bloggen fra dag til dag, hvis jeg synes at fuldtidsjob, fuldtidsliv og fuldtidsalder kræver det 🙂
Den største hurdle
“Jeg tør ikke”. I starten handlede det om at være så anonym, som overhovedet muligt. Jeg havde ikke ansigt på mine outfitbilleder og en af de første kommentarer jeg fik, var “Du er grim”. Jeg tog det ikke så tungt, for jeg havde jo ikke ansigt på, så vedkommende måtte mene mit outfit og det måtte hun da hjertens gerne synes var grimt. Siden kom der jo ansigt på og jeg har fået en masse søde komplimenter fra jer.
Men jeg tør stadig ikke helt. Måske tænker I, at jeg rabler lidt nu, men jeg er stadig lidt “flov” over at være modeblogger. Aldrig blandt jer læsere eller blandt andre bloggere, men i mit rigtige liv. Det ærger mig lidt, for jeg har nok brugt en del energi på at sikre mig, at ingen i min hverdag skulle finde ud af, at jeg blogger. Jeg er ved at tage tilløb til at være ligeglad. Det er jo så stor en del af mit liv og jeg er jo brandstolt af det jeg har nået, for pokker….sgu. Så jeg varmer op til at fortælle det vidt og bredt. Tror også det handler lidt om, at mode nogle gange bliver sådan lidt latterliggjort, kan I følge mig? Altså, det at have mode som interesse, er sådan lidt bimbo? Det ville være meget bedre, hvis jeg kunne sende links ud på min private fb-profil om den kommende skakturnering. Meget mere attråværdigt at gå til skak eller golf eller håndbold. Man kan ikke rigtig “gå til mode”, vel? Det synes jeg vi skal beslutte lige her og nu, at det kan man godt. Fra nu af “går jeg til mode”. Ej, men seriøst – jeg har været for dårlig til at networke. For dårlig til at gøre opmærksom på, at min blog eksisterer (= sige det højt). Mon ikke der sidder et par bloggere og læser med, som kan genkende det. Det tror jeg. Jeg har lært, at vi ikke kan ændre fortiden, men vi kan præge fremtiden, så det tror jeg lige jeg har tænkt mig at gøre, ikk’. 🙂
Vi kan jo starte med, at jeg lige fortæller, at min rigtige navn selvfølgelig ikke er Malsen (selv om jeg indimellem er i tvivl, fordi alle kalder mig det), men derimod Marlene. Hej 🙂
Vejs ende
Hold da op – jeg havde alligevel lidt på hjerte, må man sige 🙂 Gad vide, hvor mange af jer, som holdt ud helt til nu og stadig læser.
Jeg håber, at jeg fik givet et nuanceret billede af, hvordan jeg har oplevet mine to første år med bloggen. Det blev i hvert fald hudløst ærligt.
Jeg glæder mig til det næste år. Glæder mig til at udvikle mig mere. Ris og ros er altid velkommen fra jer. Man ved aldrig, hvad fremtiden bringer, men jeg vil da gøre mit til at blive ved med at udvikle mig. En ting er sikkert: Nu, hvor mit nye kamera er flyttet ind, så vil jeg opprioritere billedmaterialet og forhåbentlig blive endnu bedre til at lave indlæg med outfits. Det er min fornemmelse, at I godt kan lide dem.
Jeg smider nok lige en omgang spørgsmål (afstemningsmodel) op, som jeg håber I gider klikke lidt på. Så får jeg et bedre overblik over, hvad I synes virker og hvad der trænger til forbedring. Allright? Og så skal jeg nok klappe i! 🙂
TAK – af hjertet til jer alle. Det er jer læsere der driver halvdelen af motivationen. Jeg er heldig at have så mange af jer.
Hvis I har uddybende spørgsmål, så tager vi dem i kommentarerne eller på mail, okay?
(Billedet er fra dette indlæg)
50 Comments
june... @ Pixelerede finurligheder...
Meget spændende læsning 🙂 Mest af alt, fordi jeg genkender så mange af de følelser, som du har haft omkring blogging.. Anonymititen, det at ens rigtige liv skal accepterer ens blogging, glæde over besøgstal, er jeg spændende nok? Alle ting jeg også tænker meget over. Du er en del længere i dit blogeventyr end jeg er, og det er bare super fedt at høre om de hurdles der har været 🙂 Keep up the good work, og din alder for mig, tæller kun opad, for det gør bare at du har mere livserfaring at bidrage med, og det er bare herligt! Elsker det 🙂
Malsen
Tak for din meget fine kommentar, June – jeg er glad for at du kan genkende noget af det jeg skriver og måske kan det være med til at du i hvert fald ikke føler at du står alene med de tanker du har haft også.
OG jeg er da super glad for at min alder bare er et plus 🙂
echos
For det første: Du er altså en virkelig god til at fortælle, jeg får altid læst de lange indlæg, noget som jeg sjældent får gjort andre steder. Det er som om det går hurtigere når det er velformuleret, og gennemtænkt 🙂
Men jeg kan godt forstå dig med anonymiteten. Jeg droppede også blogningen da jeg ikke vidste hvor jeg ville stå jobmæssigt hvis de fandt min blog med den ene lårkorte kjole efter den anden, haha. Lidt opsat, men stadig 🙂
Det er sjovt du siger det med alderen… Jeg har faktisk aldrig tænkt “hende Malsen er en af “de gamle” bloggere” (nu er det ikke fordi jeg selv er über ung med mine 24 somre) , selvf. er der en forskel i og med du ikke er byen hver weekend, men jeg synes du har en hyggelig, sjov og meget personlig blog – og det er da fedt 🙂
Malsen
Det betyder meget for mig at du synes jeg er en god fortæller – det er altid svært med de lange teksttunge indlæg, for det er i virkeligheden meget en modsætning til modeblogging generelt, hvor det for det meste er billedmaterialet der bærer indlæggene. Så det var lidt et sats at fyre så mange ord af 🙂
Det med alderen er jo selvfølgelig også bare et “tal”….det er ikke ford jeg føler mig oldnordisk på nogen måde; bare bevidst om at jeg ikke er i samme gruppe som mange andre modebloggere, som netop har et anderledes (ungdoms)liv. Men hvor er det fedt at du egentlig slet ikke har spekuleret over det 🙂
Helle
Virkelig fedt indlæg! Jeg elsker din ærlighed og din måde at skrive på! Du kan noget med ord! Jeg følger med på din blog hver dag – jeg aner ikke en skid om mode men jeg synes at din stil er super cool og jeg elsker at jeg også lærer noget af at læse med 🙂
– Du har redet mig fra mange modekatastrofer i årenes løb 🙂 Jeg glæder mig til endnu et år med dig Malsen 🙂
Malsen
Hvor er jeg glad for at jeg kan inspirere dig og at du klikker herind hver dag og mange tak for dine virkelig pæne ord! De er meget værdsatte 🙂
Henriette
Hej Malene,
Tak fordi du deler dine tanker omkring din blog med os.
Jeg kan sagtens følge dine tanker omkring anonymiteten. Jeg har ikke en blog, da jeg ikke synes, det kan forenes med mit job, desværre. Det er derfor dejligt at kunne følge dig og alle de andre bloggere på afstand.
At du er over de 30 er et kæmpe plus, for der er ikke så mange af jer 🙂
Take care og fortsæt det flotte arbejde med bloggen, du gør det så godt.
KH Henriette
Malsen
Hej Henriette
Jamen, velbekomme 🙂
Jeg er rigtig glad for din kommentar – at min alder er et plus, er jeg super glad for at læse. Og tak for de rigtig pæne ord. De varmer bestemt 🙂
KH
Manja
Det var rigtig spændende at læse, det der, Malsen! Det er jo metablogging 😀 Derudover vil jeg bare sige keep up the good work, det er altid hyggeligt at klikke ind hos dig 🙂
Malsen
Tak, Manja – hihi, ja, det er nok metablogging. Eller ..det er det jo. Det skal til engang imellem, selv om jeg ikke lige havde tænkt at det skulle blive så langt, da jeg startede med at skrive 😉
Tusind tak! Jeg er glad for at du vil læse med.
Trine Lykke
Må som de andre sige tak for spændende læsning, og ikke mindst genkendelig læsning som rammer mange af de følelser jeg også går og er gået igennem den seneste tid. Og så lige et par kommentarer til noget af de du skriver.
Synes, som du også skriver, at din alder er en styrke, og klart er noget af det som er med til at gøre din blog interessant. Du ved hvad du kan lide, kender dig selv og jeg føler du er meget målrettet.
Med hensyn til anonymitet kan du ikke ramme mere rigtigt. Det er ikke ret lang tid siden jeg sad i et selskab hvor en pige latterliggjorde blogging fuldstændig. Hun havde selv en blog men påstod den kun var i arbejdsmæssig sammenhæng og at det ville være så dumt at blogge for sjov… Det er sådan nogle kommentarer som gør at jeg måske ikke helt tør komme ud af busken. Og ja, så er der hele det der issue med at gå til mode. Min mand forstår det 100 %, men jeg vil sige jeg er mest bange for at blive mødt med et “går DU op i mode?!” – som om man på ingen måde ligner en som er modeinteresseret. Jeg er glad for min stil, men jeg luller jo ikke rundt i lutter mærkevarer og tårn høje stiletter…
Og så er det det med anonymitet på bloggen, det er jo ikke ret lang tid siden jeg skiftede domæne for at være mere personlig, holde op med at klippe hovedet af mig selv og dele mit navn, min by og mit liv. Så synes du har ret, så ret! – Vi burde alle, store som små (for jeg er jo en af de små bloggere) være bedre til at vore stolte af os selv, af blogging og af at gå til mode.
Tak for en fantastisk indlæg – og undskyld længden af kommentaren.
Malsen
Du skal overhovedet ikke undskylde længden af kommentaren – det var bestemt også interessant læsning, så tak for den! 🙂
Som jeg, er du jo også nået videre i og med du har droppet anonymiteten og du har absolut ret – vi skal da være stolte og glad for det vi gør…og så må dem der ikke forstår det hoppe i spand, ja, de må. Men det er nemlig nemmere sagt end gjort, så måske hjælper det at vide, at man ikke alene om de tanker (se bare på alle kommentarerne her) og så må vi tage skridt i det tempo vi hver især magter.
Tusind tak for dine roser – dem gemmer jeg for de varmer.
Beam
Hey Marlene, ;o) (Tak for info. Havde faktisk tænkt over, hvad du hedder irl)
Rigtigt fint indlæg. Jeg har også længe tænkt lidt over min lille blogs status, og kender også til de samme følelser du har omkring blogging. Min alder har jeg vist ikke fortalt på bloggen – folk synes alligevel jeg er meget yngre, så lad dem bare blive i troen, haha! Men jeg er også langt over 30. I øvrigt husker jeg dig også fordi du i starten var vildt informativ omkring LV. Kan være jeg skriver mere senere. (Er på ferie i Thailand, så slapper lidt af med aftente og Manden ved siden af) – Men i hvert fald – hyggeligt at følge din blog.
Malsen
Hey 🙂
Mange tak for din kommentar. Jeg er glad for at du kan genkende nogle af mine tanker…..og at du er med på over 30 vognen 🙂
Nyd nu din ferie – gid det var mig der var i Thailand – der er garanteret virkelig skønt!
Marianne P
Sikke et godt indlæg og kan godt genkende mange af de ting du skriver. Glæder mig til at følge med i fremtiden også. PS Jeg havde gættet at du hedder Marlene:-)
Malsen
Tusind tak, Marianne og hehe…jamen, jeg kan da heller ikke have nogen hemmeligheder altså 😀
Marie-Louise
Marlene, nå. Ja okay, ser man det.. Jeg havde faktisk på en måde regnet med Malse, eller noget i den drejning. 😉
Super godt skrevet, dejligt at vide at du er glad for det du laver og gør!
Betina
Åh hvor kan jeg genkende de følelser. Det tog f.eks. Mig lidt over to år før jeg ville begynde at vise mig selv og hvad jeg går i, samt bede kæresten om at tage billederne.
Linkede på etbtidspunkt til bloggen på min private facebook, for så kunne venner og bekendte følge lidt med, og det virkede som en meget god ide mht networking. Men så begyndte folk, som jeg kendte sprivat at skrive nedladende kommentarer til mine indlæg, og så synes jeg pludselig ikke at det var så sjovt, og slettede linket i stedet for de personer som kommenterede. Åndssvagt ja, men man føler lidt at man bliver set ned på fordi at man interesserer sig for mode.
Men nu er mit mod i den grad begyndt at vende tilbage især fordi folk i min omgangskreds begsynde at spørge mig om råd (så sent som i går, bad en kollega hjælpe mig med tips til danske modebutikker til Robbie Williams’ manager), og når man får flere læsere, eller anden positiv feedback.
Jeg er desuden også en af de ældre bloggere (32 år), og er glad for at have fundet ligesindede og på samme alder som mig på diverse blogs. Jeg har f.eks. Meget svært ved at forholde mig til skridtkorte denimshorts og mave t-shirts 🙂
Så tak, Marlene/Malsen og bliv endelig ved med det du gør.
Virtuelt knus
Betina
P.s. Vi kan sgu da lave et olde bloggerkolle 🙂
Malsen
Hvor er jeg ked af at høre at der var noget i din bekendtskabskreds, som kunne finde på at nedgøre dig. Så næsten heller en eller anden tilfældig, som kom forbi, ikke? Det gør da nas, når det er nogen man kender.
DOG er det super dejligt at høre at du er kommer op på hesten igen so to speak og at du rent faktisk bliver taget alvorligt af venner. Sejt!
Jeg er HELT med på den der olde-blogger-kolle 😀 Tak for din kommentar og de pæne ord.
Kram
Betina
Ok kan lige se at der er kommet nogle ekstra bogstaver ind hist og pist. Beklager, det er det der sker når man blogger fra en ipad. 🙂
Malsen
No worries 😉
Patricia
Jeg læste hele indlægget og det er fordi du skriver godt og spændende. Man kan ikke stoppe!
Jeg kan godt sætte mig ind i nogle af de ting du skriver. Jeg synes alle bloggere er virkelig modige! For man kan ikke komme udenom, at der altid vil være haters. Både dem der skriver nedladende kommentarer omkring ens udseende, stil, blog, liv eller ens bekendte, der (måske) synes, at man burde få sig et liv istedet for at sidde på nettet og skrive om, hvad man har spist til aftensmad og hvilket tøj man har haft på i dag. Nogle kan lide det andre kan ikke. Jeg er virkelig glad for, at jeg opdagede blogging, for man får så meget andet og ny inspiration og inputs som jeg ikke ved, hvor jeg ellers skulle få. Fortsæt dit gode arbejde, du gør det rigtig godt 🙂
Malsen
Tusind tak for rosen, Patricia! 🙂
Jeg er meget enig i det du skriver omkring en nyfunden inspiration, som ville være svær at finde andetsteds…det var også noget af det, som jeg fandt virkelig interessant ved blogs.
J'adore blog
Wow et indlæg 🙂 Du siger virkelig mange af de rigtige ting ang anonymitet og at man ikke har fortalt det i vennekredsen eller til ens familie. Det nikker jeg genkendende til og har det lidt på samme måde som dig og tager også tilløb til at fortælle min familie og venner det, fordi mode, som selv siger det virker lidt bimbo agtigt. I min vennekreds og familie er det aldrig nogen der har interesseret sig for mode, som sådan, men det har jeg og det er jeg sgu glad for, for ellers ville jeg ikke være i blogverden og læse alle de dejlige blogs der er 🙂
Stort tillykke med de 2 år bloggen har eksisteret 🙂
Malsen
Mange tak for lykønskninger og din kommentar, J’adore 🙂
Jeg synes det er fedt at du vælger at være glad for din interesse……håber du får taget nok tilløb til også at få det fortalt.
rijaH
Interessant indlæg. Jeg har aldrig helt kunne sætte mig ind i det at vil blogge men samtidig være anonym. Forstår ikke hvorfor man vil være det egentlig eller hvad der skulle være pinligt ved det. Det kan jo være fordi jeg har været vidt og bredt omkring på nettet, ja siden det kom til verden og blev noget man bare havde i hverdagen. Og fordi jeg har så mange virtuelle venner som jeg også kender IRL i dag, så er det nok der den ligger. For mig er det naturligt at mit online liv følger mit offline liv. Så hvis man er “ny” på nettet er det vel det man lige skal være med på og ikke tro at hvis man skriver sit navn og efternavn så har man straks stalkers eller lign. stående i baghaven. Jeg ved ikke om det er det som gør at man helst vil være anonym, jeg vil gerne vide din grund til at du ville være det? Og hvis andre har lyst til at svare selvfølgelig 🙂 Jeg har fulgt med næsten fra starten, hvis ikke fra starten og jeg har altid elsket den måde du skriver på og ikke mindst “er” på. Er jo svært at sætte sig ind i hvordan en person er uden at have mødt dem. Men ud fra vores små snakke og ikke mindst dine videoblogs så kan man jo fornemme det. Så bliv endelig ved med det. Det er jo også derfor vi elsker at komme forbi her. 😀 Og synes også det er lidt sejt at vælge noget fra hvor andre måske bare ville slå til med det samme 😉
rijaH
ps. tillykke med blogfødselsdagen (kaster med serpentiner) 😀
Malsen
Tusind tak for de virkelig pæne ord – dem sætter jeg virkelig pris på! 🙂
Ang. det med at være anonym. Jeg var “rigtig” anonym de første par måneder eller så’n, så kunne jeg se at det ikke kunne lade sig gøre at være modeblogger uden hoved – eller det kunne sikkert sagtens lade sig gøre, men ikke for mig. Dermed holdt den virkelige anonymitet jo op, for derefter var mit ansigt jo synligt. Jeg har aldrig kæmpet for at holde mit navn ude af bloggen og jeg er da sikker på at en del kender mit navn, men jeg har ikke haft en behov for at lægge mit fulde navn ud på bloggen. Ikke pga stalkers, men fordi “mode” er et pudsigt fænomen. Man kan lynhurtigt få nogle etiketter af udenforstående og jeg har/havde et behov for at bevare en integritet på mit arbejde….og måske en lille frygt for ikke at blive taget alvorligt. Mennesker er hurtige til at dømme…..jeg siger ikke at mine samarbejdspartnere på mit arbejde ville være sådan nødvendigvis, men det har taget mig et par år at nå hertil, hvor jeg måske synes at jeg kan stå så meget inde for det her/min blog, at det vil være i orden, hvis det blev alment kendt at jeg har en modeblog.
Jeg tror vitterligt at behovet for at være anonym modeblogger opstår, fordi mange måske vil mene, at det er lidt “tomt” at elske sko eller tasker (eller neglelak) så højt at man ligefrem har et behov for at skrive om det på nettet. Det er en overfladisk side vi har og vi er jo det som folk ser. Ser de en modeblog, så sidestiller de det måske med at være overfladisk som person. Kommende arbejdsgivere googler bigtime og hvem ansætter en leder, som elsker sko højere end eller ligeså højt som strategier og management? Jeg siger ikke det ER sådan, men at det er det, som nogen frygter, TROR jeg 🙂
Anyway……det blev en lille roman (til) 😀 Håber det giver lidt mening, hvad jeg mener. Hvis ikke, så undskylder jeg mig med at det er sent og jeg burde ligge i min visselullekurv og sove trygt 😉
Modedullen
Hej Rijah
jeg vil gerne svare også på det der med anonymitet (som en, der selv har en anonym blog): For mig handler det først og fremmest om, at jeg i embeds medfør er nødt til at stå frem på nettet med navn, og for det første vil jeg ikke have mit arbejde kodet sammen med min blog / mine personlige holdninger (ikke at de på nogen er kontroversielle, jeg vil bare ikke risikerer at skade det brand, jeg arbejder for) – for det andet har jeg haft nogle meget ubehagelige oplevelser via min jobfunktion på nettet før. Det har bl.a. resulteret i hemmelige numre, en lukket FB-profil oa, så jeg har intet behov for at stille mig frem med navn og ansigt i cyberspace mere.
Mvh
Mette
Modedullen
Hov fik ikke lige skrevet færdig (det er hvad der sker med distraherende unger i skørtet): Det er selvfølgelig bare min oplevelse – men der kan være mange grunde til, at folk vælger ikke at stå frem med navn og / eller ansigt. Dårlige oplevelser, professionelle eller personlige hensyn osv osv…
Mvh
Mette
Litzy
Super godt indlæg. Synes det er rart at høre at selvom man er en stor blogger så er alt ikke nødvendigvis perfekt og lyserød sky-agtigt 🙂
Jeg nyder at følge med herinde og jeg personligt håber at du bliver ved i mange mange år endnu.
Jeg har også udfyldt dit spørgeskema, håber du får noget godt ud af dem.
Hav en dejlig søndag.
Malsen
Tak 🙂
Som det ser ud lige nu, har jeg i hvert fald ingen intentioner om at stoppe og håber da også at jeg fortsætter længe – selvfølgelig har man “kriser” undervejs, men det vel bare helt normalt.
Tusind tak – du kan tro jeg kan bruge svarene….de er simpelthen så gode alle sammen.
Litzy
Hov – glemte lige at nævne at jeg er en af dem hvis familie og omgangskreds ikke kender til bloggen. Jeg tror ikke så meget at det er fordi jeg er flov, men fordi jeg bruger den til at kunne sige min ærlige mening og få luft… og det har jeg ikke lyst til at folk skal blande sig i.
Malsen
Men så har du også et formål med at holde din blog lidt skjult, kan man sige – og det synes jeg da er super godt! 🙂
Guapizimo
Rigtig spændende indlæg Malsen. Først og fremmest vil jeg lige sige at jeg også synes du skriver rigtig godt og jeg kan godt lide at læse de lange tekster igennem, du gør det nemlig med så flydende pen at jeg ikke stopper midt i det hele 🙂
Og så lige det med anonymiteten, det kan jeg virkeligt nikke genkendende til. En ting er at jeg jo startede ud som HELT anonym på min blog, men med små “baby-steps” er jeg kommet længere og længere ud af anonymiteten, det er en ting. Det andet er netop det med omgangskredsen, jeg har selv været meget forsigtig med at fortælle at jeg havde en modeblog, var bange for at folk ville synes jeg var dybt underlig og en smule selvcentreret. Der er en del personer hvor det faktisk er min mand der med stolthed har fortalt jeg har en blog og når folk så glædeligt kommer og fortæller de har hørt det bliver jeg helt paf og tør næsten ikke nævne adressen 😉
Men jeg er sgu stolt at min blog og håber også at jeg bliver bedre og bedre til at stå ved det! Vi må gøre det sammen! 😀
Malsen
Tusind tak for dine rigtig pæne ord – dem er jeg glad for 🙂
Lige præcis også det med at være selvcentreret er noget jeg har spekuleret over…man kan jo godt komme til at fremstå sådan, selv om man ikke synes det er det man vil signalere. Men en personlig blog er jo…..well….personlig, så det er svært ikke at have en form for centrum omkring sig selv.
Jeps! Jeg er med! Vi gør det sammen 🙂
Hersom
Hej Marlene 🙂
Jeg forstår fuldt ud hvad du mener. Jeg kan – virkelig – ikke – få mig selv til at bede folk om at tage et billede af mig for at kunne poste det på min blog senere. Og da slet ikke min partner. Nix.
Grunden er nok at jeg er bange for at blive latterliggjort, præcis som du også giver udtryk for. For i Jantelovens hjemland skal man da ikke tro at nogen gider læse med og se det tøj man nu engang har brugt en god sum tid på at beslutte sig for at tage på. Mode er, som du skriver, ikke noget der er prestige i i det ‘almindelige’ samfund.
Jeg synes nu at det er fedt at du tager tilløb til at networke din blog, for den er rigtig god. Og det ville være et dejligt forbillede for os andre der ikke er kommet ‘ud af skabet’ endnu 🙂
Malsen
Hej Hersom
Jeg er rigtig glad for at du synes om indlægget og kan bruge det til noget. Det er jo netop det med jantelov og Danmark….talte med en af mine udenlandske venner her den anden dag og hun kunne seriøst ikke forstå, hvad det var jeg mente måtte være problemet. Lidt pudsigt. Hendes største bekymring var imidlertid mere med henblik på evt. stalkers, som de åbenbart oplever en del i USA. Det var jeg ikke klar over.
Jeg skal forsøge at være et godt forbillede….babysteps you know 🙂
Pernille
Hej Marlene
Tak for indlægget her. Du sætter ord på rigtig mange af mine tanker omkring det at blogge. Du er meget længere i dit blog eventyr end mig. Jeg er stadig anonym og der er kun en enkelt af mine gode veninder, som ved at jeg blogger. Men jeg overvejer meget at fortælle det til flere. Jeg har blogget i næsten 2 år nu, men med pause og nu er jeg netop startet forfra. Denne gang ved jeg mere om det at blogge og hvad jeg vil have ud af det.
Jeg håber på at jeg snart kan smide anonymiteten, meeeen jeg er slet ikke klar til det endnu. For mig er det stadig meget skræmmende at vise ansigt på nettet og ikke have kontrol over hvem der ser det. Fjollet, i know 🙂
Din alder er kun et plus for mig som heller ikke hører til de helt unge. Jeg har fulgt dig længe og jeg glæder mig til følge dig længe frem over 🙂
// Pernille
Malsen
Hej Pernille 🙂
Jamen, jeg synes også at det er vigtigt at man gør tingene i det tempo man selv magter, men det må bare ikke være udefrakommende forventninger der styrer det. Det skulle jo helst være en selv, ikke? Smid anonymiteten når du er klar til det. Ikke før 🙂
Er glad for at du synes det er plus med lidt ekstra år i bagagen – tak for det 🙂
Betina
Skønt indlæg!
Jeg synes din alder er et plus. Du er meget velformuleret (ikke at de – vi? unge ikke er det) og det bedste: du hviler nok i dig selv til at have din personlige stil og ikke være som taget ud af et modeblad – på den gode måde.
Mht. anonymiteten, så spring ud i det. Jeg har udelukkende fået positive kommentarer. Faktisk er det min kærestes fortjeneste, for han “outede” mig, for sine forældre og brødre, da vi lige var blevet kærester, og det syntes – og synes stadig – at det er totalt fedt. Faktisk læser min svigermor min blog. Synes folk det er nederen, bimbo, eller overfladisk, så må de synes det. Jeg ved jeg ikke er overfladisk, og det kan du bestemt heller ikke være, med det job og den personlighed du har.
Knus.
Malsen
Jeg er glad for at du kan lide indlægget, Betina 🙂 Og tusind tak for de mange søde ord.
Jamen, du har da ret….man skal hoppe ud i det….når man føler det er rigtigt vel at mærke, for man skal også have sig selv med i det. Ellers går det ikke.
Knus
Lullumut
Hej Marlene 🙂 Som jeg nok lidt havde gættet mig til i forvejen 😉 Hvor er det dog et dejligt vedkommende og rart indlæg at læse. Jeg synes bestemt, at jeg kan genkende mange af tingene, selvom jeg ikke har blogget mere end 1 år. Snart 1 år.. Og mit “1 års” indlæg bliver ikke nær så flot som dit 😉 Jeg synes bestemt, du skal være stolt af, at du er nået så langt, og du skal vide, at jeg ser meget op til dig – også mht. din alder. Du har jo en god sjat erfaring, som vi yngre/nyere bloggere kan lære godt af 🙂 Tak for en dejlig blog Malsen 🙂
Malsen
Hej 🙂
Dejligt at du kan bruge indlægget til noget. Da jeg havde blogget i et år, havde jeg heller ikke en idé om at jeg ville være, hvor jeg er i dag. Ikke at jeg tilnærmelsesvis er nået dertil, hvor en del andre er nået, men der er alligevel sket meget. Som jeg er rigtig glad for og taknemmelig over. Hihi, jeg ved sgu ikke om jeg har så meget mere erfaring end jer andre, men har da i hvert fald et lavere tal på fødselsattesten. Men at du siger at det er værd at se op til, bliver jeg selvfølgelig glad for. Det er altid dejligt, når andre kan bruge det man gør til noget.
Tusind tak for dine varme ord – dem sætter jeg pris på 🙂
Maja
Stort tilykke ned årsdagen! Fedt indlæg, du rammer helt plet med mange ting og det var rigtigt fedt for mig at en anden satte ord på de mange overvejelser, jeg også har haft med hensyn til at blogge! Det er bestemt altid spændende læsning herinde, så keep up the good work 😉
Malsen
Tusind tak 🙂
Det er super lækkert at skrive noget, som andre kan genkende….på den måde er man jo heller ikke helt alene. Mange tak for dine pæne ord! 🙂
Modedullen
Hej
jeg vil bare lige give et thumbs up for et fedt og meget ærligt indlæg – og en blog-fødselsdag oveni – hvor jeg genkender rigtig mange tanker.
Mvh
Mette
Malsen
Hey
Jamen, tusind tak – jeg er glad for at du kan lide det 🙂
Interessant at læse dit svar til rijaH omkring anonymitet – der er mange vinkler på det, kan jeg forstå.
Chau
Hej Marlene,
Super fedt indlæg og de tanker du deler kan jeg genkende fra min lille blog 🙂
Bare et pip fra en anden “ældre” pige ha ha ha…. vi har talt om det.
/Chau
Malsen
Hey 🙂
Tak skal du have…..jeg er glad for at du kan genkende noget af det og ja, det med alderen har vi jo snakket lidt om 😉