Shopping og Inspiration

Garderobe Best-Buys Top Ten #6 – The basics …. Samsøe Samsøe & Style Butler


Det tog lidt overvejelse, om det kunne forsvares at kalde basistøj for garderobefavoritter, men eftersom det er nogle af de beklædningsdele som bliver brugt oftest, så kunne jeg ikke undgå dem. Derfor får basis altså plads på min top ti.
Jeg har flere forskellige mærker i spil hvad angår simpel og ensfarvet basis, men mine to venner i nøden er altid Samsøe Samsøe og Style Butler. Farverne holder vask efter vask og det gør formen og syningerne også. Begge mærker laver sindssygt lækker kvalitet til en overkommelig pris og jeg er slet ikke færdig med at tilføje forskellige modeller/længder/farver til garderoben. Dog gør jeg det mest i sort, grå og hvid på denne front 😉
Underkjolerne fra Style Butler i silke er intet mindre end et must..jeg går temmelig meget i kjoler og tunikaer og de falder så meget pænere med en underkjole under. De laver også nogle virkelig fine toppe med forskellige kanter, så man kan tilføje en lille detalje på den måde.
Tees fra Samsøe fås i flere længder og det er super godt for en høj starut som mig. Har dem både med og uden ærmer og i toppemodellen.
Jeg har også basis fra H&M, Saint Tropez og MbyM – de er alle fine til prisen, men slet ikke i samme liga som de to andre. I mine øjne.

Læs også:  Når man nu har en badebro, men ingen god badedragt

12 Comments

    • Malsen

      De laver den bestemt i sort…og kan virkelig kun anbefale den 🙂
      Nørgaard kan jeg også godt lide, men deres modeller er lidt korte til mig.

  • Guapizimo

    Jeg er ret fristet til at prøve en Style Butler underkjole og så må jeg give dig ret i basis er en god ting. Jeg har nogle toppe fra Zara jeg ALTID har under mine bluser og lign. da jeg efterhånden har vænnet mig så meget til dem at jeg føler der mangler noget hvis ikke jeg har den på 😉

  • Bolize

    Heeeeeelt enig omkring Style Butler ♥ Jeg har en hel hylde med deres basis og elsker hver eneste en … 😀
    Kan kun anbefale deres lækre, lækre sager …

  • Nanna

    Jeg har faktisk lige købt to stk. Sue fra Samsøe Samsøe, og indtil videre er jeg rigtig godt tilfreds 🙂 Jeg har ikke prøvet deres basis før, men jeg har virkelig hørt så meget godt om dem, at jeg tænkte det måtte være på tide. Er glad for at høre at de holder både form og farver efter vask, da jeg tit synes det er et problem.

  • Lullumut

    Det er bestemt best-buy’s så 🙂 Har stadig begge mærker tilgode, men jeg har kun hørt godt om dem 🙂
    Har lyst til at shoppe.. Men vi har været til møde i banken i dag, og så vil man jo gerne vise, at man har styr på økonomien, høhø 😉 Damn.. Jeg burde ikke læse blogs og blive fristet sådan 😉