Luksusliv og drømme,  Shopping og Inspiration,  Skønhed

Test: Sensai Kanebo Silky Purifying & Cellular Performance

2013 er på mange måder et “hud-år” for mig – jeg kan ikke løbe fra, at min huds alder er kommet til et punkt, hvor det er bydende nødvendigt, at være aktiv omkring pasning og pleje af den. Det er det selvfølgelig altid, vil jeg gerne understrege, om man er 19 eller 50, men faktum er bare at en yngre hud ofte ser friskere, klarere og fyldigere ud end en ældre hud gør, så hvis man stadig vil have lidt af det, så må man gøre noget 🙂 Jeg er absolut ikke beauty-ekspert, men en helt almindelig forbruger, som har lyst til at sætte sig lidt ind i tingene for min egen (og jeres) skyld.

I mine helt unge dage gik jeg ikke voldsomt op i hudpleje – jeg investerede altid i en god dag- og natcreme og de andre produkter så som rens, lotion og ekstraprodukter som skrub osv. blev holdt lige mere budgetvenligt. Det var en prioritering fra min side, for helt ærligt, så vægtede jeg nok tøj og tasker endnu højere og der var ikke råd til det hele, så selv om jeg tit stod i Matas og ønskede at indkøbe en hel serie i samme mærke for at få den fulde effekt, så blev det bare aldrig rigtig til noget, hvilket jeg faktisk fortryder lidt i dag, for jeg burde have passet bedre på min hud. Både almindeligvis og i forhold til solen. Jeg tør slet ikke fortælle, hvor mange timer jeg har ligget i solen uden nogensomhelst form for beskyttelse. Uf. Dumt. Meget dumt. Nu kommer der en lidt generel introduktion til mærket og hvis ikke du er til så meget tekst, så hop ned til næste afsnit 🙂

Nå! Men tilbage til det der med at 2013 er et år, hvor pleje af min hud er i højsædet. Ikke nok med, at jeg har fået mulighed for at afprøve de lækre behandlinger på Akademikliniken, så har jeg fået lov til at teste en hel serie hudplejeprodukter fra det japanske luksusmærke Sensai Kanebo International. Jeg er ret sikker på, at langt de fleste af jer har hørt navnet og måske har I også hørt lidt om, hvad det er produkterne indeholder. Hvis ikke, så kan det koges groft ned til: en masse moderne teknologi + års studier af hudens måde at arbejde på + silke. Silke af den fineste slags, vel at mærke og som kun findes i Japan. Navnet på den er Koishimaru Silke, som oprindeligt kun var tiltænkt kejserfamilien og folk med meget høj status – nu er den imidlertid tilgængelig for os alle, så vi kan få kejserindelækker hud.
Silkens virkning blev opdaget hos en gruppe hårdtarbejdende kvinder, som sad og arbejdede med fibrene hele dagen lang. Deres hænder var imidlertid stadig bløde og glatte at se på, på trods af det hårde arbejde, hvilket vækkede interesse for at se, hvad det egentlig var denne type silke kunne. I kombination med andre aktive ingredienser kan den regenerere huden, således at huden igen fremstår blødere, smidigere, glattere og med mere glød. No wonder at silken kaldes “den nye hud”. Silken medvirker faktisk til at skabe ny hyaluronsyre, som bl.a. er det, som skaber fylde i vores hud. Denne produktion falder nemlig med årene og er bl.a. det der gør. at huden kan se ud som om den “hænger” lidt.

Læs også:  Når man nu har en badebro, men ingen god badedragt

Sensai Kanebo

Bum! Lang intro, MEN nødvendig for at forstå, hvad det er vi har med at gøre. Nu holder jeg mund med mere generel info 😉 Jeg har som sagt testet en hel serie med mange produkter og det er min klare overbevisning, at man kan gøre som man har råd til. Måske har man lyst til at ofre lidt ekstra på rens eller på cremer eller på ekstra-produkter. Eneste obs der bør være, er, at Sensai arbejder ud fra “double”-princippet, hvilket vil sige, at der helst skal bruges to renseprodukter, to cremer osv. Ingredienserne i de forskellige produkter arbejder sammen og giver maksimalt udbytte. Produkterne på påføres i den samme rækkefølge hver dag, en del af det japanske Saho-princip, som fører til det smukkeste resultat. De følgende testbeskrivelser er min oprigtige mening og produkterne er givet til mig som testprodukter.

Dette indlæg kommer til at handle om, at gøre huden klar til cremedvs. med renseprodukter og lotion (en form for tonic med modsat effekt). Sensai har flere forskellige grene af produkter og Silky Purifying (udelukkende renseprodukter) samt Cellular Performance er de to jeg har beskæftiget mig med i den her proces. Jeg har testet:

Silky Purifying Cleansing Milk: En let og meget drøj rensecreme, som tager alt snavs og makeup. Den kommer med pumpe og 1-2 pump er nok afhængig af, hvor meget makeup man har på. Den virker i mine øjne bedst, hvis den bliver masseret på med cirkelbevægelser inden man fjerner resterne med en blød vaskeklud eller vat. Huden efterlades fugtig og (mums) så velduftende. Dufter kun meget meget svagt, men har den der rensheds-duft, I ved nok. Dette er step 1 (ift double-princippet /Saho)
Fjerner øjenmakeup, men der fås også et helt specifik produkt til dette, hvis denne ikke er nok.

Silky Purifying Instant Silky Foam:
En luksus sæbe, som bliver til skum, når den pumpes ud. Igen, 1-2 pump er nok og man fordeler og masserer den henover ansigtshuden for at fjerne de sidste urenheder. Den efterlader huden fuldstændigt frisk, blød og med et smukt rent udtryk, når man kigger sig i spejlet. Denne er step 2, men kan bruges igen om morgenen alene. Jeg har svært ved at vurdere, hvor drøj denne er, da den bliver til skum og vægten af emballagen føles egentlig ikke mere eller mindre tom end da jeg fik den. Men at dømme ud fra alle de andre produkter, så ville det være mærkeligt hvis ikke også denne var drøj.

Læs også:  5 grunde til at handle lokalt i Solrød Centeret

Cellular Performance Lotion: Dette er den omvendte tonic. Eller. Nu bliver I sikkert forvirrede, men altså det der er kernen ved denne er, at den forbereder huden på den serum/creme, som kommer i næste trin. Den fås i to hudtypevarianter og da min hud har desperat brug for fugt, fugt, fugt og fugt, ja, så har jeg den der hedder “moist”. Man fordeler en meget lille dosis på huden (ca. 3 ml) – enten ved at klappe den på eller bruge en vatrondel. Det er svært at sige præcis, hvordan den virker alene, men jeg kan mærke, at den efterfølgende serum på en eller anden måde reagerer bedre. Min hud ser faktisk friskere ud end hvis jeg ikke bruger den. Jeg har kun testet denne i meget kort tid og derfor kan det være jeg være jeg vender tilbage til den, når jeg har lidt mere erfaring med den.

Samlet vurdering af de tre renseprodukter er, at jeg aldrig…. og jeg mener aldrig, har haft sådan en ren følelse af min ansigtshud før. Antallet af udbrud (knopper, urenheder mm) er heftigt minimeret, dannelsen af tilstoppede porer er heftigt minimeret og det som jeg faktisk er allermest glad for: Mine porer synes at se mindre ud. Var så ked af at se, at de i den senere tid var blevet mere åbne. Det gør det så meget sværere at lægge pæn makeup og i det hele taget ser det bare ikke særligt fint ud.
Jeg bliver ved med at nævne “drøjhed” og jeg kan helt konkret oplyse, at jeg startede med at bruge produkterne d. 5. januar og produkterne er kun næsten halvvejs nu. Det må siges at være ret godt! Indtil nu er jeg simpelthen så begejstret for produkterne – nyder at ordne ansigt både morgen og aften og det har jeg altså aldrig gjort før.

Det næste indlæg vil komme til at handle om serum og creme og naturligvis være lidt kortere end dette, da I ikke behøver hele baggrunden én gang mere 😉 Hvis man ønsker at læse mere om Sensai lige nu, så er det HER det foregår. Sensai forhandles her.
Jeg vil klart anbefale, at man konsulterer sin hudplejespecialist omkring valg af produkter. Så får man lige præcis det, som er det bedste til ens hud.

Er I her stadig? 😀 Har nogen af jer prøvet Sensai mon? 🙂

6 Comments

  • Maria - Garderobeskabet

    Jeg er her stadig 🙂 Mega spændende læsning! Det er selvfølgelig lidt af en investering, men hvis det virker, så er det jo pludselig en pris, man godt kunne overveje at betale. Jeg glæder mig til at læse det næste indlæg!

    • Malsen

      Årh tak 🙂 det er jeg glad for du synes!
      Jeg håber du kan prøve nogle af produkterne en dag, for det er virkelig bare så godt.

  • Guapizimo

    Jeg kender Sensai ved navn men har ikke prøvet deres produkter, kan dog sagtens følge dig med hudpleje og der var andre ting jeg hellere brugte penge på da jeg var yngre. Nu føler jeg at jeg har fundet en fin balance for en pæn hud betyder også rigtig meget for mig, sjovt nok virker min hud mindre problemfyldt efter jeg er begyndt at træne, ved ikke om der sker et eller andet med kroppen så den renser ud på en anden måde, drikker fx ikke mere vand end jeg plejer, men jeg kan jo kun glæde mig over det 🙂

    • Malsen

      Jeg oplevede også en ændring ift huden da jeg trænede regelmæssigt. De kloge siger at det simpelthen er fordi man sveder at huden bliver renset anderledes 🙂