Røde læber og negle
Skønhed

Røde læber og negle

Røde læber og negle

I morgen aften løber årets Oktoberfest / tyrolerfest af stablen på min arbejdsplads og der går totalt tysker-selvsving i lærerværelset. Især glæder jeg mig til velkomsttalen, som er fuldstændig sort snak ha ha 😀 Sidste år, valgte vi at leje kostumer, hvilket kun kan anbefales idet de bliver tilpasset ens form – lagt op og lagt ind, men i år valgte vi den nemme løsning: at bestille kostumer på nettet. Sikke dog en forskel og jeg må indrømme, at jeg set i bakspejlet, gerne havde lejet igen. Kvalitet og form er bare slet ikke det samme, men det er der vel ingen der ser efter et par bayerske øl! Min kjole er sort og rød …. pretty safe på farvekanten og dertil hvide strømper med sorte sløjfer. Det bliver ømt og sikkert ikke særlig pænt, men det er jo heller ikke formålet lissom. Jeg er stensikker på, at det bliver et blast af en fest og jeg kan godt være lidt bekymret for mine moderlige egenskaber på lørdag. Godt manden min er hjemme også.

Til at matche det røde i kjolen op, har jeg valgt røde læber og negle. Varme farver og det bliver rigtig lækkert tror jeg. Essies “Dress to kilt”, som er fra den nyeste kollektion er SMUK og har faktisk haft den på en del gange allerede. Det er sådan en rød man sagtens kan have på til hverdag også. På læberne kommer L’Oreals Color Riche Blake’s pure red fra Collection Exclusive kollektionen – den er simpelthen så fin! Tegner læberne op med Color Drama fra Maybelline nr. 520 “Light it up”. Den er faktisk en smule lysere end læbestiften med det er med til at gøre læberne lidt større rent synsmæssigt. Mine læber ser nemlig tit mindre og smallere ud med røde læbefarver på. Og endnu værre bliver det, hvis jeg tegner op med noget der er mørkere.
At have de her røde læber er faktisk en smule ude af min comfort zone …. kan godt lide det, men føler mig meget selvlysende med det på. Ved I hvad jeg mener? Rød er dog tilsyneladende kommet for at blive – i hvert fald denne vinter med – så jeg er jo absolut ikke den eneste med rødmalet kyssetøj 🙂

Læs også:  Sådan kan du afhjælpe uren hud efter brug af masker

Essielakken HER, læbeblyanten HER, læbestiften – forsøg i Matas

Adlinks

4 Comments

  • Bolize

    Haha … glæder mig til Outfit-billeder ;-))
    Rigtig god fornøjelse … mit “ol und pulzer” ♥ ;-D

  • Julie / It's My Passions

    Lyder som en spændende fest 🙂
    Jeg ville også gerne have set billedet, men reklamerne her på looklab er på det sidste begyndt at dække over både jeres billeder og tekst, hvilket gør det lidt svært at følge med :/ Og det er reklamer, som ikke kan “lukkes”, hvilket jo er ærgerligt. Men tænkte at jeg lige ville give jer/dig et heads up, hvis I ikke selv oplever det?