vichy liftactiv supreme
Skønhed

Vichy Liftactiv Supreme – Ny creme arbejder i løbet af dagen

Sikke en fest det var i fredags! Helt fantastisk sjovt og vældig underholdende med de mange fine udklædninger 🙂 I går gik det meste af dagen med at restituere stille og roligt sammen med min lille familie og i dag kommer mine forældre til søndagshygge.

vichy liftactiv supreme

Jeg vil lige fortælle jer om en ny creme jeg har testet. Det er Vichy Liftactiv Supreme, som udmærker sig ved at blive ved med at arbejde på huden gennem hele dagen. I korte træk kan man sige, at det den lover er, at den ved påføring har en vis blur-effekt og der er pudderpartikler i, sådan at huden også føles og ser mere jævn ud inden påføring af foundation.  Det er der jo sådan set ikke så meget nyt i udover at den klarer jobbet virkelig godt, men det ekstra gode kommer nu, for denne creme går også ind og arbejder i løbet af dagen. Mange os har hud, som ser trættere ud om aftenen end om morgenen … ældre …. rynker/ fine linjer bliver tydeligere osv. Sådan en hud har jeg og hvis jeg også glemmere at drikke vand i løbet af dagen, er det helt galt. En tør hud, som føles og ser træt ud, ser tilbage på mig i spejlet om eftermiddagen.
Cremen arbejder ud fra day-proof teknologien, som bruger adenosine og koffein til at modvirke dagens træthedstegn og jeg oplever den virker. Tit, når man tester et produkt, er man selv meget bevidst om, hvad det er man skal kunne se, men jeg hæfter mig ved, at rigtig mange gennem de sidste 14 dage har sagt til mig, at jeg så frisk ud – om eftermiddagen, vel at mærke og min mand spurgte en dag, da jeg kom hjem kl. vanvittig, om jeg lige havde lagt ny makeup. Ha ha, det havde jeg naturligvis ikke, men jeg mistænker cremen for at have noget med det at gøre. Kombineret med god foundation og serum naturligvis. Jeg føler det også selv. Synes ikke jeg ser så “tør” ud i huden sidst på dagen, som jeg plejer og føler også at huden stadig er fugtet.
Sidst, men ikke mindst, så arbejder Vichy Liftactiv Supreme på sigt, hvor den arbejder i dybden med hudens aldringstegn. Den er fyldt med antioxidanter, som blandt beskytter os mod de frie radikaler, som er alle de påvirkninger, som vi udsætter vores hud for udefra. Vejr, vind, indeklima osv.
Der er naturligvis ingen parabener i – se mere her.

Læs også:  Sådan kan du afhjælpe uren hud efter brug af masker

Jeg er begejstret for den og vil meget gerne forsøge at supplere den med natcremen fra samme serie for at gøre cyklus komplet. Det kan jo kun bliver godt! Jeg har desuden også brug for at finde et lidt billigere alternativ til den ellers meget dyre creme som jeg normalt bruger og som jeg elsker, men som min konto ikke er helt så begejstret for 😀
Lige nu kan man faktisk gøre en fin (jule-)handel, for Vichy kører en kampagne, hvor man ved køb af to Vichyprodukter, får dem pakket i den fineste kobberæske helt i franske Vichy’s ånd. De er rigtig fine, er de, og perfekte til at opbevare alle ens hudplejerutiner i.

Køb cremen på apoteketerne eller online her fx