Do more of what makes you happy
Velkommen tilbage til mit eget hus. Tak fordi du læser med og har lyst til at fortsætte med at følge mine små online historier her på Malsen.
Da jeg fortalte, at jeg skulle flytte, skrev jeg også, at jeg havde et indlæg klar til jer. Et indlæg, som på mange måder er svært at udgive, fordi det ret hudløst, men også fordi det måske viser nogle af skyggesiderne ved at være blogger i Danmark. I hvert fald har jeg lyst til at beskrive min vinkel … blogging som jeg ser det og om udelukkende handler om mig og min blog. Hvad alle andre gør eller ikke gør, er egentlig uinteressant for mig. Nu. Men sådan har det ikke altid været og lad mig bare starte der.
Når man gør status over et online liv, som har varet i mere end 5 år, så synes jeg godt, at man kan tillade sig at sige, at man har været med i gamet. At man er en gammel rotte og at der efterhånden skal noget nyt til, hvis man skal blive ved med at bevare lysten til at være online. Det er som cirkler i vandet. De inderste er meget intense og man knokler r**** ud af bukserne for at blive læst, set, hørt, liket, followed osv. På et tidspunkt skrev jeg 2-3 indlæg om dagen og var seriøst dårlig ved tanken om at dagens læsertal skulle blive for lavt. Jeg forsøgte at definere mig selv som blogger, forsøgte at shape min profil og nåede et ståsted, hvor jeg var ok tilfreds. Og så sad jeg fast. Henved 1-2 år gik med at se bloggen have status quo. Jeg havde ikke lavere læsertal, ej heller højere og det begyndte langsomt at blive et irritationsmoment, som satte sig direkte i maven, hvor jeg i stedet blev ked af det. Kunne folk ikke lide mig? Lide min blog? Min skrivestil? Mine billeder? Var jeg for tyk? For gammel? …. kikset? Glemte helt og aldeles at fokusere på alle jer, som dagligt klikkede ind og deltog med kliks eller kommentarer.
Så blev jeg gravid og det flyttede (heldigvis) fokus en smule. Bloggen var stadig spændende og der skete noget magisk. For jeg oplevede på det tidspunkt, at jeg var anderledes sikker på mig selv. Sikker på, at de ting, som jeg skrev om, havde relevans for mig selv og for en masse andre. Jeg blev ikke længere trist, når jeg mistede en følger eller to på Bloglovin’ eller facebook, men erkendte det nok bare.
Cookie blev født, børnebloggen kom til og presset begyndte langsomt at starte igen. Jeg forsøgte at jonglere to blogs og mærkede nok at jeg begyndte at tænke på mine blogs som et slags “fritidsarbejde” mere end en hobby. Noget jeg “burde gøre” og med det fulgte dårlig samvittighed over ikke at “levere” hver dag. Måske målte jeg det også på, at læsertallene stagnerede igen og da jeg flyttede Malsen på Looklab var det primært fordi jeg håbede på at åbne en ny dør til nogle nye læsere, som måske ikke kendte bloggen i forvejen. At skabe ny opmærksomhed på min blog. Der skete det stik modsatte. Jeg måtte erkende at mange af jer ikke var fulgt med og en læser skrev, at hun syntes det var så ærgerligt, at jeg havde kastet håndklædet i ringen og ladet mig opsluge af et netværk. Hendes mail sårede mig rigtig meget og jeg svarede først på den lang tid efter. Jeg mener ikke selv, at jeg lod mig opsluge ….. mener ikke at jeg var forblændet – tværtimod, så forsøgte jeg jo at give bloggen en saltvandsindsprøjtning. Looklab åbnede til gengæld op for nogle samarbejder, som var spændende og langsomt begyndte mit besøgstal at stige lidt igen. Lysten til at skrive gjorde til gengæld det modsatte og jeg kunne pludselig have flere dage, hvor jeg ikke bloggede. Så skiftede Looklab platform til Bloggers Delight og jeg røg med. Teknikken har aldrig været nemmere og folkene bag BD er ekstremt dygtige og innovative, så mange ting er nemmere for bloggerne der. Men jeg kunne mærke, at jeg havde brug for at blive “lille mig” igen. Være der, hvor jeg selv bestemmer alt og hvor jeg ikke føler det fæle konkurrencepres lige så tæt inde på livet som i et stort fællesskab. Her hos mig selv, kan jeg jo bare lukke øjnene for det. Og jeg kan selv bestemme om jeg vil have en blog som er mere ren i udtrykket eller jeg vil indsætte reklamer. Jeg har aldrig brudt mig om de store bannerreklamer, pop-up vinduer osv. og vil faktisk helst bare blogge uden at skulle tænke “forretning” hele tiden.
Og ja, der er klart konkurrence i blogland – alt andet ville vel også være unaturligt? Vi har nogle helt sindssygt dygtige bloggere i DK, som kan drive det virkelig vidt, fordi de er relativt unge og fordi de har forstået at ride hesten samme dag som de sadlede. Måske har de kendt de rigtige, blevet nævnt de rigtige steder … med andre ord, så har de været på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og været gode til det de gør. Men hånden på hjertet, så ville jeg da ønske, at det var mig, som lynhurtigt eksploderede i antallet af følgere, men jeg må også bare erkende, at det ikke kommer til at ske. Og faktisk er det helt ok, for i de sidste par måneder af 2014 faldt nogle brikker på plads i mit bloggerhovede. Min blog skal gøre mig glad. Den skal ikke være et stressmomentum. Ikke være et pres. Den skal indeholde lige akkurat det, som jeg har lyst til – også selv om det måske afviger fra, hvad den tidligere har gjort. Måske skal der ikke skrives på den hver dag. Måske skal jeg bare fokusere på at huske at mine indlæg skal komme fra hjertet uanset om det handler om en pæn læbestift, nye stole eller et outfit jeg har haft på.
Når jeg tænker på, hvad bloggen har bragt mig af fantastiske oplevelser, er det jo langt fra få og der er endda flere på vej, så uanset om jeg indimellem føler, at jeg står stille, så er der heldigvis stadig mange der mener, at jeg har noget at byde på og det skal jeg lære at huske bedre. Det er det, der skal drive de næste mange års (forhåbentlig) blogging … det og så at jeg skal blogge det der gør mig glad.
2014 var på mange måder – ikke kun ift blogging – et år, som satte nogle ting i perspektiv. Da jeg forsøgte at gøre status, slog det mig, at jeg for en del har glemt at stoppe op og nyde livet. Jeg har haft travlt med at organisere, planlægge, udføre, huske aftaler, deadlines osv. Så meget at jeg havde glemt at tiden ikke kommer tilbage og at jeg jo egentlig ikke blev gladere af at have så travlt.
Derfor er den lille plakat på billedet nu sat ekstra centralt i huset. Den står i soveværelset, så den stort set er det første jeg ser om morgenen. I 2015 skal jeg nemlig gøre mere af det, som gør mig glad 🙂 Ind til videre har jeg flyttet bloggen hjem, startet efter mange års pause til volleyball igen, ringet/ skrevet sms’er til folk, når jeg har tænkt tanken og ikke udskudt det og startet med at lave køleskabspoesi, hvilket jeg nok skal fortælle mere om en anden gang. Det er d. 8. januar ….. det går sgu’ da meget godt! 😀
Der er nogle lidt større ting, som jeg forventer af 2015 …. ikke forsæt, men mere ting som jeg gerne vil kunne tjekke af, når året er omme. Dem deler jeg med jer snarest, for nogle af dem har stor relevans for emnerne på bloggen.
Tak fordi du nåede helt til vejs ende i det her indlæg 😀 Det blev lidt langt. Du er selvfølgelig velkommen til at spørge ind til noget af det, hvis jeg har været uklar.
33 Comments
Henriette // Blondinemor
Sikke et velskrevet og ærligt indlæg! Jeg er selv der lige nu, hvor jeg virkelig prøver at opbygge min blog, og kigger nok lidt for ofte på analytics. Jeg elsker stadig at blogge, og har også nået et af mine største mål. Men tror det er godt jeg skal starte på arbejde, så det ikke kun er det der fylder. Jeg følger fortsat troligt med på begge dine blogs 🙂
Marlene D
Tusind tak, Henriette! 🙂 Lad ikke Google Analytics få dig! Det er kun tal 🙂 Og jo … når du igen begynder at arbejde, så vil det ske en helt naturlig omfordeling af din tid og så giver det helt sig selv, tror jeg.
Anne Schmidt - WhatWhenWhere
Honey – WELKOMMEN HJEM!
Jeg forsår dig SÅ godt! Jeg bakker dig 100% op og vil nyde at læse dig, hvorend du hører til. Men rent faktisk endnu mere hér nu – hvor du nu er din egen herre. Godt valgt! Godt gået!
(for jeg har det jo fuldstændigt på samme måde. Jeg VIL være uafhængig og ikke skulle stå til ansvar for nogen – andre end mig selv. Så må analytics være analytics… for ting går som alt andet jo i bølger 🙂 )
Jeg er vild med det!
Jeg er sgu’ ret vild med dig! 🙂
Stort tillykke og jeg glæder mig til – forhåbentligt snart – at støde på dig igen gennem vores blogs.
Bedste hilsner
Anne
Marlene D
Thank you babe! 🙂
Du er simpelthen så sød altså! Jeg smiler helt ved din kommentar … er sgu også ret vild med dig! 😀
Vi ses forhåbentlig snart …. ellers så sørger vi for det.
Knus
Lise/walkinrunout
Godt gået… smukke!!
no need to say more
Marlene D
Tak smuks! <3
Birthe
Jeg tror det er det helt rigtige!
Good luck.
Elsker spændvidden i din blog og den måde du reflekterer over tingene.
knus
B
Marlene D
Mange tak, B! Det tror jeg også det er. Du har jo nærmest været med igennem hele rejsen …. det er også bemærkelsesværdigt at tænke på. Tak for det 🙂
Knus
Marlene
StyleStories
Velkommen hjem søde! Du bliver så glad for at være flyttet for dig selv og for at have fundet ro omkring bloggen. Jeg har altid været utrolig glad for at være min egen herre, for det er så dejligt afslappende selv at kunne bestemme alt og bare hygge sig med bloggen og anerkende den som den hobby, det nu engang er for sådan nogle som os med krævende fuldtidsjobs ved siden af 🙂 Håber snart vi ses!
Marlene D
Mange tak <3
Jeg er sikker på det er den rigtige beslutning ... jeg satte stor pris på så let adgang til så meget teknisk snilde som jeg fik mulighed for at prøve af, men alt i alt, så kan jeg mærke at dette føles bedre for mig.
Jeg håber også vi snart ses om ikke andet så den 13. februar hos mig jo 😉
Maja
modigt og godt indlæg! Jeg glæder mig til at følge dig ‘hjemme’:)
Marlene D
Mange tak Maja … det er vist tid til at være den blogger, som man selv bedst kan holde ud 🙂 Er glad for at du er med tilbage.
rijah
Yay velkommen hjem <3 Dejligt indlæg at læse og godt at høre du har fundet dig til rette 😉
Marlene D
Tak søde <3 Det er skønt at være her igen.
Birgitte Linstow
hatten af for dig, og stor respekt
Marlene D
Tak Birgitte – jeg er glad for dine ord!
Jac
Jeg er glad for, at du er tilbage i udgangspunktet……der synes jeg, at du er bedst.
Marlene D
Tusind tak Jac <3 Jeg tror du har ret.
Pingback:
Chau
Skide godt gået Marlene!
Godt nytår! Jeg håber vi kommer til at ses til hyggelige events her i 2015.
/Chau
Marlene D
Mange tak 🙂 Det håber jeg også, kunne være så hygge! 🙂
Bolize
Et dejligt, ærligt og velskrevet indlæg, som gør mig rigtig glad … 🙂
Nu er julen jo overstået, meeeen den gode gamle norske julesang, som vi altid synger i julen, dukkede op, da jeg havde læst det hele:
♫ Vi klapper i hænderne – vi smiler og vi ler … så glade er vi, så glade er vi …♫
Held & lykke – det ER den HELT rigtige besludning ♥
Marlene D
Årh tusind tak <3 Jeg håber du har ret.
Camilla
Jeg tror aldrig, at min blog bliver stor og jeg har også opgivet at “konkurrere” med de unge og entusiastiske bloggere. Men jeg syntes også, at det mest vigtige med min blog er, at JEG er glad for den 🙂 så jeg kan uden tvivl sagtens sætte mig ind i dine tanker 🙂
Marlene D
Det er jeg glad for at du kan – altså at du kan bruge indlægget til noget 🙂 Jeg har personligt heller ikke nogen lyst til den konkurrence, men den bliver nogle gange tricket helt ufrivilligt og der skal jeg lære at være mere opmærksom 🙂
Jannie // Guapizimo
Godt at se dig tilbage på dit helt eget malsen.dk 🙂
Jeg tror helt sikkert på det vigtigste er at glæden ved at blogge er der og så droppe at spekulerer så meget i tal, ellers kører man nemt surt i det.
Marlene D
Tak <3
Du har helt ret ..... do your own thing er vejen frem 🙂
Sascha
Velkommen ’tilbage’ 🙂
Jeg har fulgt dig i rigtig mange år efterhånden og du var faktisk den første blog, som jeg fulgte. Jeg elsker den personlige dialog, som du fører i kommentarfeltet selvom man aldrig har mødt dig irl.
Jeg glæder mig til at læse med her igen
Marlene D
Tak søde Sascha 🙂
Det er rigtig pæne og vigtige ord du skriver, for jeg elsker den dialog der er i kommentarerne og hvor man kan lære sine læsere …. dig …bedre at kende.
Marie-Louise Posgaard Larsen
Jeg holder meget af din blog, din skrivemåde og din søde personlighed. Jeg er bare glad for at du er tilbage, og måske finder dig selv – som i “gamle dage” hvor jeg startede med at læse med. Det var intimt og hyggeligt. Selvom jeg læser med, så hænger det med at få kommenteret. Jeg glemmer det, fordi det som regl er hurtig læsning via mobilen, og tit er jeg mange indlæg bagud, fordi hverdagen har fat i mig. Men jeg ser frem til år 2015 med dig 🙂
Marlene D
Tusind tak for dine fine ord 🙂
Jeg føler egentlig at jeg har fundet mig selv igen. Jeg nyder at klikke ind på mit eget dashboard uden at skulle forholde mig til alt muligt. Det er netop den hyggelige, rare og intime stemning jeg har savnet ….er glad for at du er enig i at det er den der har manglet.
Ser også frem til 2015 med dig som læser.
Betina
Hurraaaaa!! Tillykke med dit nye hus!
Yay! Jo man kunne da altid godt tænke sig at blive verdens største blogger og kaste om sig med Chanel og Céline osv som var det H&M, men hvis man er et voksent menneske med job og alt det der følger, så kan man sgu ikke være “på” hele tiden.
Og det skal man heller ikke. Livet skal jo leves, og det sker ikke foran en skærm. Man blogger når lysten er der, ikke fordi folk forventer det. Ellers så forsvinder kernen/essensen i det at blogge.
Men dejligt at du er glad og jeg håver at vi ses snart!
Knus Betina
Marlene D
Tak søde du … og du rammer jo helt rigtigt med din kommentar. Det er jo skismet imellem at have sin blog som en hobby, en deltidsbeskæftigelse eller et fuldtidsjob som man skal have gjort op med sig selv – for i princippet findes alle mulighederne der jo. Jeg kan bare mærke at jeg helst bare vil blogge og få de oplevelser som følger med i et tempo hvor jeg også kan nå at sluge det hele. Bloggen skal give ro frem for det modsatte, overblik fremfor det modsatte og tilføre ny energi frem for det modsatte ….. hvis du kan følge mig.
Jeg ER glad 🙂 Håber også at vi ses!
Knus