Test: Verso Skincare
Jeg har testet noget virkelig godt, som jeg er nødt til at dele med jer. En ny hudplejeserie, som hedder Verso. Faktisk, er det et stykke tid siden jeg fik produktprøver og jeg kastede mig næsten over dem, fordi jeg havde læst en ret fin udenlandsk anmeldelse af serummet. Men der gik et eller andet galt …. min hud gik helt agurk og brød ud alle mulige steder. Jeg tænkte, at jeg havde vanskeligt ved at forestille mig, at det var Verso der gjorde det, da jeg nogengange oplever at min hud reagerer sådan, hvis jeg har testet mange forskellige produkter (især foundationtyper) i en kort periode. Jeg parkerede mine verso-prøver på hylden og lod huden få fred for alle de ukendte ting i en periode på 3 uger.
Da den var pæn igen, tog jeg igen fat på Verso og tænkte, at den nu måtte stå sin prøve. Verso udmærker sig ved at have et højt indhold af retinol som bl.a. bekæmper aldringstegn i huden. Man kan læse meget mere om den ret interessante forskning her og om alle de smukke produkter her.
Jeg har egentlig en ret pæn hud, når man tænker på at den er 41 år gammel. Jeg skal ikke klage, men jeg har lidt mange rynker i panden, lidt begyndende bulldog-pludder ved kinderne, lift for mange “smile”rynker og mine porer er større end tidligere. Det er langt fra en problemhud jeg har, men jeg synes jeg har haft svært ved at især bekæmpe de voksende porer og de lidt (for) dybe panderynker. Verso fik tjansen, ha ha 🙂 Egentlig rimelig tarveligt at kræve så store opgaver af nogle produkter, som jo ikke har gjort nogen noget, men det var altså det jeg satte mig for skulle være min “måling”. Mindre porer og pænere pande. Nu har jeg brugt dag- og natcremeprøverne op og det samme med serum og rens. Har renset morgen og aften i 3 uger, brugt serum én gang om dagen (startede med både morgen og aften, men det blev for heftigt/ aktivt) og brugt både dag- og natcreme. Porerne er især blevet mindre omkring næse og hage, hvilket jeg er SÅ glad for. Der er stadig lidt på kinderne, som jeg gerne vil have bugt med, men det tror jeg faktisk kræver en behandling i stil med en oxygenlift eller noget. Så dybt kan creme og serum ikke arbejde. Panden er blevet mere jævn, synes jeg og så ved jeg ikke lige om jeg bare er heldig, men retinolen har på en måde udjævnet min meget udbredte tendens til fregner lige så snart solen titter frem. Der er stadig kommer fregner, men ikke lige så “spættet” som tidligere. Se, DET er en god sidegevinst.
Jeg er helt vild med især serum og natcreme. Man kan mærke at natcremen arbejder fra det øjeblik den kommer på og jeg er vild med min hud, når jeg vågner. Den er gennemfugtet og spændstigere.
Så heldigvis var det altså ikke Verso, som fik min hud til at opføre sig mærkeligt …. er glad for at jeg gav produkterne en second chance, for de er helt klart værd at kigge nærmere på. Der findes i alt 7 produkter – også en olie og den kunne meget vel være mit næste beauty-køb. Olie er bare bedst for mig i det lunere halvår med lidt sol og lidt sundere glød. Derudover en dark spot corrector og en øjencreme.
Verso har også en æstetisk fordel …. produkterne er godt nok pæne og så fine at have stående fremme, synes jeg! 🙂
Se mere om Verso her. og produkterne kan bl.a. købes her , her og i de fysiske Magasin-butikker.
Der er som sagt benyttet produktprøver til at udføre testen, men ord og holdninger er hundredeprocent subjektive.
One Comment
Anne Schmidt - WhatWhenWhere
Kan kun bakke op om dine erfaringer. Det er SÅ gode produkter 🙂
Knus Anne