Den sidste julegave er klaret…. ahhhh! Og en stjerne for livet.
Se DET var en dejlig fornemmelse! Den sidste julegave er på plads. Jeg har storket rundt for at klare netop denne, som er til en umanerlig kritisk 8-årig pige med helt klare holdninger til hvad hun vil gå i og ikke gå i – de starter (sgu’) tidligt. Men jeg synes jeg fik valgt det helt rigtige til hende trods det har taget så langt tid.
Jeg var lige et smut i Tøj & Sko (de har verdens bedste hverdagstrusser) og på disken stod de fineste små pins i form af stjerner…. 25 kr og så støtter man Børn, unge og kræft (Kræftens Bekæmpelse).
Når nu man som jeg elsker stjerner og man samtidig giver lidt til et godt formål, så er det jo en win-win :o) Min skal sidde på min cap-hue, som jeg nærmest bor i, når jeg er udenfor i øjeblikket…
Læs mere eller hvis du har lyst til at få fingrene i en, så se her.