Shopping og Inspiration

En lille Ebay-hapser

Jeg har haft holdt mig pænt i skindet mht at surfe for meget rundt på Ebay og Etsy for 50 kr. der og 50 kr. her, ikk. Men i dag kunne jeg ikke nære mig for at klikke de her stjerne/node øreringe hjem. Egentlig er de lidt for meget, men der er noget ved dem jeg godt kan lide, så nu må vi se, når de lander. Knap 80 kr. inkl. porto blev det, så det er jo ikke alverden, hvis jeg ikke er vild med dem.


Dagen er i øvrigt gået med fuldkommen afslapning – jeg er efterhånden ved at være nået til vejs ende i min murstensroman “Giganternes fald”…..men jeg er slet ikke klar til at den skal slutte endnu 🙂 Det er en virkelig god historie.
Fortsat god søndag aften derude….den nye uge byder på flere outfitposts, flere aw11 5-fra-1 indlæg og så er jeg ved at være klar til lidt flere bloganbefalinger, som jeg glæder mig til at dele med jer. Forhåbentlig når jeg også en tur til Malmö, en tur til København og skulle der nu ske det overdrevne, at der rent faktisk kom lidt sol på himlen, så er jeg nok at finde i sommerhuset 🙂 Det bliver en god uge uanset!

Læs også:  Når man nu har en badebro, men ingen god badedragt

9 Comments