Shopping og Inspiration

Forårsfodtøj

Det varer ikke længe før de forede vinterstøvler kan blive sat ind i skabet. Jeg jubler lidt, for selv om de jo kan være nok så fine, så er jeg stor fan af lettere fodtøj. Forårsfodtøj. Jeg glæder mig til at bruge mine sko. Mine støvletter og mine sandaler. Nok især det sidste, men det ved I jo godt – jeg elsker sommer, så glæder mig til den tid (snart) kommer.

Det klassiske valg som kan holde i mange år

Egentlig forestiller jeg mig ikke, at jeg skal købe så meget nyt i år. Jeg har så rigeligt. Og endda et par spritnye sandaler fra Burberry, som jeg endnu ikke har vist jer 🙂
Og så igen, for jeg har virkelig lyst til et par nye korte støvletter. Brune i læder, for det har jeg ikke. Har et par ruskind fra Acne og fra Sofie Schnoor. Disse mærker samt Billi Bi og Angulus er blandt mine yndlingsmærker, når det kommer til ankelstøvler og jeg er nok især lun på et par fra Angulus lige nu. Dels er de ret klassiske og de har en skøn pasform. Det giver jeg gerne et par hundrede ekstra for. Jeg har flere par Angulus, som har en del år på bagen og de holder sig eminent godt. Sjovt, for nu mens jeg sidder og skriver, kommer jeg i tanke om mine guldmetallic sko fra Angulus – dem skal jeg da have fundet frem! Elsker dem, men bruger dem kun sparsomt.

Under alle omstændigheder, så venter jeg lige en lille smule med indkøbet. Jeg vil gerne være hundrede procent sikker i mit valg. Jeg er simpelthen færdig med en masse fejlkøb. Desuden kan jeg også se, at de to modeller på billedet ikke er på lager i min størrelse lige nu. Så enten skal jeg prøve at finde dem fysisk eller i en anden webshop eller vente og så om der kommer nyt lager. Hvilket par er flottest, synes du?
Hvis du også er fristet af Angulus’ forårsfodtøj, så tag et kig i kategorien “støvletter til dame” – de er da heller ikke helt tossede dem i leopard? <3

Læs også:  Når man nu har en badebro, men ingen god badedragt

Modtag mit nyhedsbrev og få direkte besked om nye artikler på bloggen:

* indicates required