Berliner-post #5 – Hotel Nhow….SÅ lækkert!
Vi havde booket et hotel gennem takeoffer og blev virkelig positivt overraskede. Hotellet var meget meget bedre end jeg havde forestillet mig. Med udsigt til og café ned til Spree og naboskab til Universal Music (og MTV) med de smukke neonskilte, var der super stemning om aftenen.
Det var ligegyldig, hvor man kiggede hen, så var der en overraskelse. Smukke organiske former, lys i alle mulige farver (fx havde hver elevator sin egen lysfarve indvendig – jeg holdt mest af den pink….overraskelse ikke?). Inden vi tog afsted, var der tryk på med modeugen og brylluppet, så jeg havde ikke fået sat mig voldsomt meget ind i ideen med designet på hotellet; dog havde jeg fået med mig, at det er Karim Rashid, som har stået for al interiørdesign og at hotellet bl.a. huser en del fashionarrangementer. Faktisk er der heftig aktivitet under den berlinske modeuge, hvor diverse upcoming designere holder events der. Jeg nåede ikke op og se udstillingen denne gang, men jeg vil klart gerne bo der igen, så kommer tid, kommer råd 🙂 Hotellet opprioriterer også en helt særlig musikånd (masser af detaljer på værelset med docking station osv) og der har boet mange artister der. (Man kunne også leje elektriske guitars…høh…det gjorde vi så ikke…).
En anden ting, som er værd at fremhæve, er morgenbuffeten. Den var sublim! Der var seriøst alt, man kan forestille sig i rene fade og med fine beskrivelser på. Økologi og fitness i højsædet, så mælk var fx angivet med forskellige procenter. Friskpresset juice, lækker kaffe, croissanter, pandekager und so weiter…..alt. Gratis fitness-lounge i kælderen til at forbrænde buffeten 🙂
Vores værelse var lyserødt all over! Min mand fniste lidt, da vi trådte ind og spurgte om det var mig der havde bestilt lyserødt værelse…hehe….men det var det altså ikke! Selv om det passede mig storartet! Selv telefonen var lyserød!
Der er dog to små anker, som afholder mig fra at sige at dette er det lækreste jeg nogensinde har boet på. Den ene er, at jeg synes det kunne være en anelse mere centralt (ca. 25-30 min. gang til Alexanderplatz), når man som os stort set aldrig benytter os af offentlige transportmidler. Vi går. Vi elsker at se byen på den måde og føler virkelig at vi rejser på den måde. Den anden anke er, at jeg med sådan en standard i øvrigt, ville have forventet at der var gratis wi-fi. Det var der sådan set også i lobbyen, men ikke på værelset og det var dyrt, synes jeg. Men samlet set, er det ikke meget at det kan trække ned.
Man kan i øvrigt blive medlem af Nhow’s klub, hvor man opsparer 3% på alle udgifter (værelse, roomservice osv.) og det kan man så bruge som en rabat på næste ophold. Kæden har hoteller i hele verden, så det er jo en fin fin ordning!
Nu tror jeg at jeg skal holde mund og så vise jer en masse billeder…..der var en del, så har sat dem sammen i en lille video med lidt musik 🙂
10 Comments
Marianne P
Wow! Det ser så fedt ud!
Maria - Garderobeskabet
Hold da op hvor ser det fedt ud! Og med lyserød telefon 🙂 Årh… Suk…
Betina
Det ser godt nok lækkert ud. Og sjovt at det er nabo til Universal Music – det er jo mine kollegaer! 🙂
Rikke
WOW! …really like that hotel!! 🙂 Enjoy!
Alexia
Alt er jo PINK OG FIIIIIIINT! 😀 <3
Guapizimo
Orv det ser godt nok lækkert ud og så er jeg sikker på det er det samme tilbud jeg spottede i sin tid, hvor jeg også tænkte NØJ et lækkert hotel, det vil jeg prøve! Jeg er dog ikke sikker på at jeg ville turde vise manden billederne i forvejen, tror heller ikke liiiige lyserødt værelse er et hit i hans verden 😉
bolize
Jamen det er jo et fantastisk hotel 🙂 Og så passer Tracey Chapmann helt vildt godt til video’en, som er rigtig godt skruet sammen. Thumbs up ♥
rijaH
Hold da kæft det ser lækkert ud! Der vil jeg hen! Men jeg får jo aldrig kæresten overtalt til ferie i et land hvor de snakker tysk 😛 Æv!
Malsen
Det oversteg virkelig også mine forventninger….jeg var meget positivt overrasket 🙂
I må slå til næste gang der er et take offer….I behøver jo ikke nævne over for manden at der er meget lyserødt 😉 Og apropos…..så tror jeg nu også at de fleste mænd vil synes at der er ret cool på hotellet med alle de detaljer i lobbyen 🙂
Lullumut
Det ser helt vildt fedt ud! 🙂 Fedt med videoen, hvor man rigtigt fanger stemningen 🙂