On my nails: Deborah Lippmann Bad Romance
Som lovet, ville jeg selvfølgelig vise Bad Romance in action og tænkte at den da skal peppe min mandag op, så gik i gang for en times tid siden. Her er den så og der er lige føjet et par vejledende ord til nedenunder billederne.
Okay, den er jo så pæn! Men, sorry to say, der er meget arbejde i den. Fordelen er, at den tørrer ret hurtigt og at glimmerstykkerne gør, at det ikke er så vigtigt, om man lige får lagt pæne strøg…det spoleres i hvert fald ret hurtigt af de glimmerstykker der. Den lugter heller ikke specielt meget, hvilket er en stor fordel i mit neglelakunivers!
MEN den er alt andet end nem at have med at gøre. Den skal vendes stort set hele tiden, så det tykke glimmerbundfald hele tiden fordeler sig i lakken – ellers bliver det sådan et sjasket lag med kun få stykker glimmer i. Derudover vil jeg klart ikke anbefale den til nogen der har en lidt “shaky hand”. Jeg har en ret rolig hånd og ryster sjældent og det er en fordel, for den er tyk og når man så skal helt ud til kanten, kommer man nemt til at ramme kødet omkring neglen. Det kan man selvfølgelig fjerne bagefter, men det giver noget ekstra arbejde.
Glimmerstykkerne er ret store, hvilket er smadder flot, men det er jo et helvede at få af – det ved vi godt og derfor er det altså ikke en jeg sådan vil bruge hele tiden. Nu er jeg spændt på, hvor længe den holder sig pæn på neglene, for jeg håber da lidt at den kan holde ugen ud. Åh ja…og så er det en god idé at smide en omgang overlak på – glimmerstykkerne kan godt “stritte” lidt og overlakken lægger dem ned. Så hænger man heller ikke fast i strømpebukser eller sit hår mm.
Hav en skøn søndag aften og skulle du nu ikke følge mig på Bloglovin’ allerede, så kan du gøre det lige her. Jeg er så tæt på at runde 200 followers og det er altså stort – er så glad. Det er måske peanuts for nogen, men det er det ikke for mig 🙂
18 Comments
Betina, Styled Our Way
Den ser skøn ud, men jeg er simpelthen så dårlig til at få brugt mine glimmerlakker, fordi de er et helvede at få af.
Og 200 followers er da bestemt ikke peanuts 🙂
Malsen
Ja….men jeg tror måske jeg har fundet et trick…skal nok dele, hvis det går efter planen 🙂
Nej, det synes jeg jo absolut heller ikke, men sammenlignet med mange andre kan jeg da godt se at det ikke er så mange endda 🙂 Men jeg er glad og værdsætter hver og en, som har lyst til at læse med. Det er fantastisk! 🙂
Guapizimo
Den er virkelig flot! Har du en bund under, eller ser farven sådan ud når den kommer på? Er den er svær at arbejde skræmmer ikke mig, jeg vil stadig gerne eje den 😀
Malsen
Jeg har ikke noget under 🙂 men der er to lag.
Marianne P
Den ser rigtig flot ud, men den lyder godt nok besværlig:-)
Malsen
Tak 🙂 ja lidt besværlig.
Lullumut
Amen, den er jo super flot over den sorte <3 Jeg er helt forelsket.. Er sikker på din mandag bliver perfekt og at du får mange komplimenter 🙂
Malsen
Der er ikke nogen sort under – sådan her er den 🙂
Tina
Hold da op, den er godt nok flot! Men tror slet ikke, jeg ville have tålmodigheden til at arbejde med den :p
Malsen
Den er meget flot og kræver lidt tid 🙂
Christina
Helt klart en neglelak, som jeg må eje! kan man få den i en butik nær Aarhus?
Malsen
Det ved jeg desværre ikke om man kan….jeg ved kun man kan få mærket i Illum i Kbh.
june... @ Pixelerede finurligheder...
200 er da vildt mange mennesker! 😀 Hvem der bare kunne prale af det 🙂 Og den lyder ikke helt god den neglelak, men fin ser den ud 🙂
Malsen
Jeg er også meget meget glad 🙂 Men i forhold til nogen er det jo ikke så meget.
Sara fra TS
Ja Deborahs lakke er ikke for nybegyndere. 😉 Men så smukke når de først er på neglen.
Jeg har sådan en neglelakfjernerdims fra Depend, hvor man stikker hele fingeren ned i en bøtte. Den er ret god til at opløse det meste af glimmerlakkene. 🙂
Malsen
Sådan en har jeg også, men er bange for at der så vild hænge glimmer fast til næste gang jeg bruger den med en almindelig lak 🙂
rijaH
Er bare lidt misundelig over du har den der 😛 Den skal jeg også ha fingrene i snart, kan jeg mærke 😀 Den er super flot og elsker dit sort/hvid/farve billede, det ser super cool ud 😀
Malsen
Tusind tak; jeg er bestemt også glad for at have fået den.