Ønskelisten,  Shopping og Inspiration

3 x jacket scoops: Whiite, StyleButler & Moxy

Jeg har været ret så standhaftig i forhold til udsalg efter købet af Malene Birger tasken, men jeg kan godt mærke, at der nu er lidt gang i de indre “scoop”-nerver, når nu der så småt starter slutspurtsudsalg rundt omkring. Fik lige nyhedsbrev fra StyleDelux…og der er altså hele 3 jakker, som jeg bare er helt dårlig over. Meget forskellige og til hvert deres formål, men altså iiiiih. Whiite-frakken har faktisk været på min ønskeliste længe, men jeg har glemt at prøve den irl, så er aldrig kommet videre med den. Moxy-blazeren er bare VILDT cool med scull-knapper og satinindsatser og den smukke smukke pels fra StyleButler er så meget luksusglam at det gør helt ondt. Alle tre er sat ned med mindst 70%.

Moxy blazer * StyleButler pels * Whiite frakke (alle links er affiliate)

Dette er i øvrigt første gang jeg prøver at lave et indlæg, hvor der bruges affiliatelinks. Læs mere under fanen “Etik”. Det er ikke sikkert det er noget jeg forstætter med, men jeg vil lige prøve det af….jeg ville under alle omstændigheder have lavet dette indlæg og nu er der så bare den fordel at jeg (måske) kan begynde at få en lille indtjening på det arbejde jeg laver. Det er laaaaangt fra alle firmaer, som giver disse muligheder, så det er ikke sådan at bloggen bliver plastret til i reklamelinks hele tiden.
Håber at I vil tage godt imod det. I har i hvert fald givet udtryk for før, at det var en god idé og at jeg burde gøre det, så længe indholdet aldrig bliver præget af det og det kan jeg i hvert fald garantere jer. Min blog, min subjektive mening, mine valg. Og de kan ikke købes af nogen.
Hvis I skulle have spørgsmål til, hvordan man genkender et affiliatelink, så er det typisk at der står nogle bogstaver og tal i linket (kan ses nede i venstre hjørne, når man holder musen på linket uden at klikke) og i al sin enkelthed er affiliate det samme som en slags kommission. Udover at links kan være affiliate, kan bannere også være det og jeg har forsøgt mig med nogle ude i højre side, som forstyrrer layoutet mindst muligt.
I er selvfølgelig også velkomne med jeres ros/ris i forhold til det, men faktum er at jeg på en eller anden måde skal have bloggen videre og vil jeg det, må jeg prøve noget forskelligt samarbejde af. Jeg er jo ikke med i nogle fællesskaber, så der er ingen bagmænd der kan gøre arbejdet for mig og jeg må selv drage mine erfaringer og lære af mine fejl. Det kan jeg nu også bedst lide….det lærer jeg mest af 🙂
Anyway! Fede jakker….det var det vi kom fra 😉 God søndag, sweet people!

Læs også:  Små ting til et sommeroutfit

25 Comments