Shopping og Inspiration

Stine Goya CFW AW12 – Sikke sko, sikke slanger!

Jeg var glad for at have mulighed for at se Stine Goyas show i torsdags. Ingen tvivl om, at det er et af modeugens helt store tilløbsstykke og siden vi var der med Wella, så kunne vi jo følge processen ude bagved med hår og makeup også. Meget fint hår. Naturligt og blødt! Makeup’en var særpræget med guldfregner (eller det snakkede vi om, at det lignede i hvert fald) og orange/gyldne toner. Pænt til de mørkere modeller.
Jeg havde spottet sko og støvler backstage, som var virkelig cool! Leo-brogues og ankelstøvler i noget pythonagtigt materiale med guldkanter – virkelig smukke. Goyas tøj er ikke sådan 100% mig i en bred generalisering, men jeg faldt for fine slangedetaljer (super håndværk!!), fitted jakke og voluminøs frakke. Og det flotte print med nøgne træer.
For lige kort at vende tilbage til håret, så blev der brugt en lækker sag fra Wella, som hedder “Velvet amplifier”. En slags primer til håret, som bare samler det lidt og lægger de flyvske hår ned, så håret ser mere sundt og velnæret ud. Jeg skal klart have mig sådan en, for jeg har nemlig tendens til at få den der hårglorie af vildflyvende hår. Jeg satser på at vinde den senere i dag, når hende her den søde lukker for sin konkurrence, hvor der er hele 7 sæt med hårlækkerier fra Wella på spil. Hvis ikke du har deltaget, så skyyyynd dig! 🙂

Mindre billedstorm, som jeg tog….værsågod 🙂 Kan I lide mine favoritter?

Læs også:  Små ting til et sommeroutfit

20 Comments