Shopping og Inspiration

Style Butler – so beautiful!

I ved godt, at jeg har en lille kærlighed til Style Butler, så jeg havde glædet mig stort til at skulle besøge PRD’s showroom i går og gramse løs på de lækre forårs- og sommernyheder.
Inden jeg viser billederne og mine favoritter, så er det vigtigt for mig at sige, at en af grundene til, at jeg så godt kan lide mærket, er at mange styles er så tidsløse, at de vil kunne være garderobefavoritter i mange år og på den måde bliver de både trendy og basis på samme tid. Win! Derudover, så kan man gøre sine outfits utrolig feminine eller man kan tone det ned og lad det blive mere råt og dystert ved at bruge de mange grå nuancer, så det er et mærke der rammer bredt og det kan jeg virkelig godt lide!


Min absolutte favorit er maxikjolen Freia. Jeg har haft drømme om den lige siden jeg så den i lookbook’en og forestiller mig tonsvis af måder den kan styles på. Samme print bruges også til shorts, toppe, jakke og tørklæde. Smukt. Kjolen fås her.


Smukke farver, som man har lyst til at sætte tænderne er, er mine næste favoritter. Den løse jordbærmilkshake-farvede tunika og æblegrønne cashmere cardigan fangede mit øje med det samme og jeg ville bruge dem sammen. Evt. med et par denimshorts eller en anden lidt afdæmpet underdel. Mmm……cardiganen er kun online i gul pt her og tunikaen fås her.
Den smukke pailletjakke kommer i april (mener jeg).


En af Style Butler’s signaturstyles er, som I ved, pelsvesten, men der er også uniformsinspirerede jakker med detaljer, som skifter fra sæson til sæson. Den grå udgave med et hav af små sten kommer lidt senere på foråret og er noget så smuk!

Læs også:  Når man nu har en badebro, men ingen god badedragt


Kjoler, kjoler, kjoler. Der var virkelig så mange smukke, men udover den øverste maxikjole, så faldt jeg også for denne hvide enkle sommerkjole, som bare kan bruges til alt. Elsker det fine stof og det enkle snit.


Sidst, men ikke mindst, så synes jeg lige at I skal se de her søde stofarmbånd også. Sådan lidt Liberty-inspirerede med forskellige vedhæng. De er ikke kommet online endnu, men jeg tror ikke at det varer længe. Forestiller mig at matche dem med alle mulige andre armbånd for at få den der boheme-sommerlige vibe på håndleddene. Så fine!

Kan I lide mine favoritter? 🙂

22 Comments