Louis Lørdag,  Louis Vuitton,  Luksusliv og drømme,  Shopping og Inspiration

Louis Lørdag #17 – The Strange Ones


Jeg har glædet mig til at lave dette indlæg til jer, fordi det helt sikkert vil få jer til at spærre øjnene op og måske tilføje et lille lørdagssmil på jeres læber.
Louis Vuitton er så meget mere end klassikere – det tror jeg faktisk, at jeg har fået manifesteret en del gange, men i dag skal det handle om tasker, som måske balancerer på kanten til at være mystiske. I hvert fald, er det tasker, som man enten elsker eller hader; simpelthen fordi de er for meget på deres egen facon. Jeg har valgt 9 stk. ud, som jeg ved har delt modevandene, da de blev lanceret. Marc Jacobs er fab – derom skal der ikke herske nogen tvivl og det er da også derfor (tror jeg), at man kan slippe afsted med at lave ting og samarbejder engang imellem, som måske er så skøre, at de er fantastiske. Nogle af disse tasker er ikke lavet i oplag, så man bare kunne gå ind og købe dem, men man skulle bestille. Og betale depositum. Jeg ved også, at nogle samlere har indkøbt enkelte at af disse til at udstille – at gå med dem ville være utopisk, men som et stykke modekunst får de en helt anden værdi. Lad os se på dem enkeltvis:

1. The Headphone bag / The DJ- bag. 2006. Tasken blev ikke sat i produktion som den står her, men i en mindre clutch version uden hovedtelefonerne. Dog nåede den alligevel at blive verdensset, da Gwen Stefani brugte den i en musikvideo.
Eftersigende, skulle Marc Jacobs have fået inspirationen på en bytur, hvor han fjollede rundt med et DJ-headset og en venindes taske. Vodka er altså åbenbart også en muse 🙂
2. Tattoo / Scott Campbell. 2011 Men’s line ss. I samarbejde med tatovøren Scott Campbell lavede MJ en kollektion, som på mange måder var outstanding. De smukke tatoveringer er skrabet ud af utah-læderet og danner en dybde, når man ser på det. SÅ smuk i mine øjne. Desværre var denne taske meget meget dyr og limited – ellers havde den med hesten på klart boet hos mig.
3. New Age Travellers Backback. 2010. Pris: 250.000 kr. Faktisk var denne et flop….. lige ind til en kendt amerikansk musikbandit (Kanye West, mener jeg) adopterede den. Så blev den bestilt af flere og flop blev vendt top. Den fik kælenavnet “The Alien Bag”. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg selv mener om den. Jeg kunne vældig godt lide de andre tasker i samme serie og som blev lanceret over hele verden, men denne. Tja.
4. The Tribute Bag. 2007. Sammensat af dele fra flere forskellige tasker i flere materialer. Nok en af LV’s mest omdiskuterede tasker og hele PR-situationen omkring den. Jeg skrev en lang lang artikel om den her.
5. The Lava Bag / The Plessi Bag. Limited til 88 styk i forbindelse med LV’s største åbning i Hong Kong. Indeni er der et “apparat”, som man kan tænde og derved opnår “LV”‘et på fronten en form for flydende lavaoplevelse. Jeg har skrevet meget mere om den her og der er også en lille video så man kan se den in action.
Den er ganske simpelthen for tung til at bruge og egner sig bedst som en installation i hjemmet. Ja tak! 🙂 Hit med den.
6. The Polka Dot. 2007. Love it!! Den er så sprød den her taske. Alle farverne, formen, grundmaterialet. Inspiration? Macaroons. MJ løb tør for inspiration (det kan åbenbart lade sig gøre) og sammen med sit team sad han i kantinen. De spiste macaroons og pludselig begynder han at lægge makronerne op på bordet. The Polka Dot Bag var skabt 😉
Denne kunne fås i København bl.a. og jeg var helt vild med den. Den var ikke sådan vanvittig dyr, men på det tidspunkt lavede LV et brag af en sommerkollektion og jeg endte med at vælge en anden taske.
7. Raindrop. 2010. Affaldspose? NÆ! Det er glaseret læder, som er behandlet på en særlig måde, så det plastikagtige look fremkommer. Den blev rigtig populær – muligvis fordi den er så anderledes. Jeg bryder mig ikke om den, men kan godt lide ideen om at “trashe” de gamle værdier og starte på en frisk.
8. Exotic Cartoon Firebird. Ponyhår, laserskårede LV-logoer, perler, croc og ja….glæden vil ingen ende tage. Kom i to farver og var svinedyr. Jeg er så betaget af den her taske – den er så smuk, synes jeg og jeg elsker det humoristiske print. Man købte denne på bestilling og jeg mener faktisk ikke, at der er solgt nogen i Danmark. Den hittede stort i USA, hvor flere kendisser blev spottet med den.
9. Fringe Speedy. 2006. Den her taske larmer….i bogstaveligste forstand. Perlerne på frynserne slår mod hinanden, når man går med den og man skal ikke være den lille bly viol, for folk glor. Det kan jeg godt forstå, for dels er den larmende, men den er også meget speciel at se på. Jeg har været vild med den fra dag 1 og ville ønske at jeg havde denne speedy i min samling. Det har jeg desværre ikke, men det er en af dem, som jeg stadig holder øje med på Ebay. Jeg havde en anden model en kort stund. Bucket. Men solgte den, da en kær vens hjerte blødte for at få den. Ja. Måske jeg fortryder det bare en liiiiille smule nå!

Læs også:  Når man nu har en badebro, men ingen god badedragt

Well, hvad siger I? 🙂

18 Comments

  • Marie

    Åh, jeg elsker dine Louis-lørdage – det er så fint at få et indblik i nogle af deres andre designs (udover monogram, epi og damier) af en kender hehe…
    Jeg har faktisk netop købt min første Louis (en stor noé epi), og jeg elsker den! Har altid haft det lidt ambivalent med Louis fordi jeg primært har forbundet det med monogram/damier, og det er jeg ikke så vild med – men du har været med til at åbne mine øjne for hvor forskelligt designet er – og tak for det! 🙂
    Jeg må også bare lige sige, at jeg elsker din blog (jeg kommenterer sjældent, men læser altid med) – du har sådan et nærvær, som gør den helt speciel! 🙂
    Marie

    • Malsen

      Marie, hvor er det en dejlig kommentar 🙂 Tusind tak! Og stort tillykke med din første LV og et klogt valg med en sort Epi. Den bliver du simpelthen aldrig træt af!
      Jeg er meget glad for at du skriver at jeg har nærvær på min blog – det er lige præcis det jeg håber at jeg har. Tak for at du læser med 🙂

  • Sabina

    Yaaaay nu kan jeg stå op!! Kan ikke fungere om lørdagen uden disse indlæg hihi. Så skønne og specielle tasker, elsker dem, dog er der kun to jeg ville eje. Nummer 8 har jeg faktisk ikke set før, men for pokker den er skøn. Og 9eren har jeg altid drømt om. Ihhh hvor ville jeg gerne gå rundt og larme med den sorte udgave thihi.

    Rigtig god dag skønne, er glad for du fik tid til at gøre min dag bedre 😀

  • Bolize

    Flot, flot indlæg (som altid), da man jo slet ikke kendte disse taskers eksistens –
    Dog er de ikke noget for mig, bortset fra nummer 5 som jeg finder speciel på en smuk måde, så den kunne godt få en fin plads herhjemme … 2’eren er jo helt fantastisk udført, må jeg indrømme, men resten … tja …. :-))
    Heldigvis er smag og behag forskellig, for verden ville godt nok være kedelig, hvis vi allesammen delte smag.

    • Malsen

      Tusind tak 🙂
      Det er egentlig heller ikke så meget et spørgsmål om om man kan lide dem, men mere et statement omkring at selv LV kan være outrer og skør 😛

  • Patrick Pankalla

    Helt vildt fede tasker! 🙂 Tænkte om du ikke ville følges via bloglovin’? Hvis du går ind og trykker follow, gør jeg det samme med dig (husk at skrive til mig, hvis du gør det, i en kommentar) 🙂

  • Heidi Poulsen

    Fantastisk LV indlæg, som jeg altid ser frem til. Netop fordi kan dit kram og historien omkring mærket, det beundrer jeg.
    Vi har samme smag kan jeg se, for taske 2 og 6 måtte gerne pryde min taskesamling, som desværre ikke indeholder en LV taske endnu, men jeg drømmer og drømmer. Og måske en dag i morgengave, når en dag jeg skal giftes ;O)?
    Tak for smilet, for de tasker kan ikke bringe andet frem på sådan en lørdag.

    • Malsen

      Tusind tak for de smukke ord, Heidi 🙂 Dem gemmer jeg og tager frem på en regnvejrsdag.
      Årh, tanken om en LV i morgengave er da helt perfekt! Romantisk og lækkert og noget du altid vil kunne have til minde.

  • Guapizimo

    Sjovt og spændende indlæg med nogle meget anderledes LV tasker, jeg har faktisk kun set én af dem tidligere og det er nr. 7.
    Og så er jeg ligesom dig, og Miriam ikke så vild med nr. 3 😉

  • Marianne P

    De er alle sammen lidt for specielle for mig, måske bortset fra 5’eren og skulle nok have været millionær hvis jeg skulle bruge så mange penge på en så speciel taske:-)

  • Walkinrunout

    Det er sjovt, at se dem, men som Marianne skriver, så er de for dyre til bare at købe for sjov – som millionær ville jeg da klart have købt dem alle og så kunne du jo få dem dagen efter 😉 ha ha

    • Malsen

      Ja, helt klart for dyre til at være for sjov, men pointen er egentlig også bare at der er lavet nogle ting, som man måske slet slet ikke regner med at der står LV i 🙂