Min stil,  Shopping og Inspiration

Oh so colourful (Outfit)


Jeg er dybt taknemmelig for det dejlige vejr vi har i øjeblikket og jeg er stensikker på, at jeg ikke er den eneste, som føler at depoterne lades godt op med den livgivende sol.
Den anden dag fandt jeg min tunika/kjole fra H&M Garden (den første kollektion) frem – dels elsker jeg farveklatterne på den, men empiresnittet er også voldsomt komfortabelt i disse lettere “puffy” dage 😛 I det hele taget var den kollektion rigtig rigtig fin – jeg har flere ting fra den, som jeg stadig bruger.

Der er i øvrigt travlt i livet i øjeblikket; dels er der en masse, som skal klares på arbejde, dels en masse der skal ordnes før familieforøgelsen og jeg synes faktisk jeg hænger lidt i en klokkestreng. På den gode måde. Elsker at have travlt, men det betyder lidt for antallet af indlæg og hvor hurtig jeg er til at give respons på jeres dejlige kommentarer. Er også fuldstændig blank på, hvad der ellers foregår i blogland haha….glæder mig vældigt til et par timers bloglæsning en af dagene, så jeg rigtig kan få catchet up 🙂

Læs også:  Små ting til et sommeroutfit

26 Comments