Skønhed

Skønne Søndag #4 – TEST: Max Factor False Lash Effect Fusion Mascara

Tid til et lille review af en ny mascara. Denne gang er det Max Factors False Lash Effect Fusion i sort som er blevet testet. Læs dommen under billedet.


Jeg lurede lidt på den afstumpede børste inden jeg skulle tage den i brug, for jeg er vant til en børste som spidser til og på den måde kan komme ordentligt i kontakt med de små hår inde ved øjenkrogen. Generelt havde jeg ikke høje forventninger, for en mascara som udtrykker at den kan give falske vipper effekt må da nødvendigvis overdrive, ikk? 😉
Derudover, er jeg rimelig hysterisk mht. klumper og jeg hader at skulle stå og skille øjenvippehår bagefter. Det har jeg ikke tid til. så min mascara skal være let at arbejde med, give fylde og længde, ingen klumper og i øvrigt ikke drysse op ad dagen…det er så grimt med tørt mascarakrymmel på æblekinderne.

Dom:

  • Den klumper ikke…og den afkortede børste er overraskende nem at arbejde med.
  • Der er god fylde i selve mascaramassen og jeg behøver kun 1-2 strøg for at opnå et resultat som jeg er tilfreds med. Falske vipper? Naaaaa, men klart pæne vipper med både længde og fylde. Som I kan se på mit nøgne øje, så er jeg heller ikke udstyret med ret lange øjenvipper, så der ville skulle en djævel af en mascara til for at give mig falske vipper look, tror jeg. Synes den her gør et godt job!
  • Det bedste er næsten at der intet drys er! Billedet med mascara er taget 6 timer efter den lagt på og det må man da sige er ok holdbarhed?
  • Prisen er i vejl. udsalg 139,- men HER sælges den til bare 89,-
    Det havde jeg så ikke lige set og betalte pænt de 140 i butikken. Hmprf! Men nu er tippet i hvert fald givet videre til jer. Prisen er ok, synes jeg…..især hvis man kan købe den under en hund, som den står der på tilbud. 140 er stadig ok, men lige ved at være i overkanten.

Hvis jeg skulle give den mascarabørster…..så vil den få 4/5 mulige. Det trækker op at den er virkelig nem at arbejde med….hurtigt resultat. Og det trækker ned at jeg trods alt ikke får de der falske vipper..og også lidt prisen.

Håber at anmeldelsen var brugbar – spørg endelig, hvis der skulle være brug for det 🙂

EDIT: fik lige tilbudsmail om at den nu sælges til små 84,- …..fælg linket ovenover.

 

Teksten indeholder et affiliatelink, men holdninger mm er altid mine og subjektive.

10 Comments