Ønskelisten,  Shopping og Inspiration

3xH&M


Det er længe siden jeg har shoppet hos H&M….plejer ellers at være mit foretrukne highstreetmærke, men jeg har ikke været fristet. Ind til nu. Nu synes jeg så til gengæld der er SÅ mange fine ting og kunne snildt have klikket endnu mere hjem end det jeg gjorde. Det blev til de her tre ting – blazeren er så smuk med de små detaljer ved hoften og er vild med at den er så figursyet. Skuldrene er også rigtig flotte og lidt kantede, hvilket passer godt til mig, som ikke hører til dem, som er allersmallest over skuldrene.
Den fine tie-dye kjole er måske lidt kort til os på min højde, men tænker at den sagtens kan bruges med et par korte “cykelshorts” under. Jeg har et par med blondekant, som vist er købt i en undertøjsbutik og det giver en meget sød detalje at man lige kan se lidt blonde på benet.
Sidst men ikke mindst, så er jeg helt vild med kombien af mint og guld. Armbåndet er sikkert ikke særlig holdbart, men for et lille trend-item synes jeg det er super fint at bruge 29.95 penge på. Alle tre dele er på vej….jubiii 🙂

Læs også:  Små ting til et sommeroutfit

30 Comments