diverse,  Louis Lørdag,  Louis Vuitton,  Luksusliv og drømme,  Ønskelisten,  Rejser og ture,  Shopping og Inspiration

Louis Vuitton SS13 – Grids & Damier

Billeder fra Style.com

Når man er fan som jeg, så forestiller I jer sikkert, hvilken spænding der lurer i maven over et kommende Louis Vuitton show – faktisk står det så “slemt” til, at jeg har alarm på min telefon, så jeg ikke går glip af det live via fx facebook. I går var ingen undtagelse, da MJ på Paris Fashion Week’s sidste dag skulle vise, hvad han nu havde fundet på.
I husker sikkert toget fra sidste show? Og karrusellerne før det? Og Og Og…..Når noget ofte er så storslået, som det han finder på, så kan man ikke undlade at tænke, om han kan blive ved at overraske. Blive ved at dupere. Blive ved at imponere. Men det kan han – hvordan han bærer sig ad, må LV-guderne vide, men han gør det. Denne gang ved at hive os i fuldstændig modsat retning af, hvad vi sikkert ubevidst forventede og netop det gør, at han placerer sig i toppen af ikke bare designere men i høj grad også modeskabere og trendsættere.
Scenen var sat i Louvre med Daniel Burens værk som centergrid sammen med 4 massive rulletrapper. Gulvet markerede allerede inden showets start, at vi ville kunne forvente noget grafisk og noget som ville drage paralleller til det allertidligste mønster – det ternede Damier. At gulvet så var gul og creme, gjorde mig lidt mere nysgerrig – både fordi gul er en vældig modig farve at inkorporere massivt i en kollektion, men også fordi jeg var spændt på, hvilken kontrast han ville skabe til gule tern.
Da modellerne gik på i det relativt korte show, kom de parvis ned ad rulletrapperne og videre ned på det højglanspolerede gulv. Kontrasten var tydelig med det samme – de fine 60’er snit, frisurerne og makeup’en bandt endnu engang historie og fremtid sammen i en fin sammensmeltning af grafik og form. Farverne bevægede sig fra den smukke solgule over grøn, grå, creme, brun og sort med materialer som både var matte, men også glinsende – næsten som om de var let lakerede. Især de fine jakker og de lange maxinederdele, men generelt også de helt sorte looks, fangede mit øje, men især var jeg glad for at se, at Speedy endelig var tilbage på podiet! Ternede Speedyer i forskellige størrelser og en mængde andre firkantede tasker – deriblandt en umanerlig flot clutch, som næsten fik mig til at tænke på LEGO.
Jeg glæder mig meget til at se nærmere på kollektionen, når det en dag bliver besluttet, hvilke items som når i produktion – men jeg håber i den grad af clutchen og den fine creme/grønne Speedy bliver at finde til næste sommer 🙂

Læs også:  Små ting til et sommeroutfit

(klik på de enkelte billeder for at se dem større)

11 Comments

  • Heidi

    Jeg beundrer din passion for Lv, elsker at læse dine indlæg om mærket. Er vild med Clutchen, den er klassisk og smuk. Men når en dag jeg får råd til min første Lv, skal det være noget helt enkelt, praktisk og klassisk. Iøvrigt, fedt setup i forhold til præsentationen.

    • Malsen

      Kan godt forstå at din første LV skal være super klassisk. Det ville jeg også vælge 🙂
      Og tusind tak – er glad for at det kan mærkes på den anden side af skærmen.

  • walkinrunout

    Hvad synes du om kollektionen, Malsen?
    Jeg kan godt se, at den er storslået og anderledes, men også meget, meget langt væk fra hvad jeg vil kunne/turde købe…
    Det er ikke kun den gule farve, men også de store tern…
    De sorte og hvide items… og Mr. MJ… vil jeg dog gerne have 🙂

  • Guapizimo

    Det er altid spændende at læse om dine indtryk fra LV’s shows, når du har så stor interesse og kendskab til mærket. Det ser spændende ud selvom jeg ikke lige er storforbruger af tern 😉