Etik

Malsen.dk er min personlige mode- og livsstilsblog, som udtrykker et subjektivt syn på forskellige undergenrer inden for mode og liv. Alle referencer, hvad enten det er ris eller ros er derfor et udtryk for mine egne observationer – også selv om der er tale om et sponsoreret indlæg. Med andre ord, så kan man altså ikke købe sig til positiv omtale, men hvis jeg finder et produkt, koncept eller firma interessant, så er jeg åben over for samarbejde inden for genrer som kan defineres under “mode og liv”.

Ang. reklame:
I det tilfælde et firma får betalt reklame på min blog, vil dette tydeligt fremgå enten ved en overskrift i sidebaren eller ved en parentes øverst i indlæget – (Sponsoreret indlæg, I samarbejde med…. eller lignende tydelig indikator på, at jeg ikke alene står bag indlægget). Alternativt, vil det give sig selv, at der er tale om en reklame fx hvis det er et reklamebanner for en virksomhed i top, side, mellem indlæg eller bund.

Mine læsere skal tydeligt kunne se, hvad der er reklame og skal kunne træffe et valg om man vil læse videre – alt andet vil være i strid med markedsføringsloven om skjult reklame, som jeg opfatter den.

Igen, jeg skriver kun om ting/varer/firmaer/portaler, som jeg på den ene eller anden måde kan stå inde for, som jeg mener mine læsere kan bruge til noget og teksten er altid mine ord. Jeg bruger aldrig andres tekster med mindre der er tale om et citat, som i det tilfælde vil være mærket “citat”.

Ang. links:
I det tilfælde et link indebærer en betalt reklame eller et afkast/kommission til mig, vil dette fremgå af indlæggets tekst. Disse links kaldes ofte affiliate links og indlægget kunne derfor være mærket således: “I dette indlæg gøres brug af affiliate links” eller lignende.

Et affiliate link giver et afkast til bloggen, men der er ingen merudgift for den som klikker på det. Jeg får blot en smule ud af, at du klikker på linket. Jeg prøver pt affiliate links lidt af og der er blandt andet indimellem et par bannerreklamer i siden og bunden af bloggen. Derudover, vil jeg også prøve tekstlinks af og det er i så fald og som før markeret i indlægget. Er du i tvivl, spørg! 🙂

Ang. gaver:
I det tilfælde jeg viser noget på min blog, som er givet til mig som gave eller til test af et firma, så ville dette fremgå af indlæggets tekst.

Har du spørgsmål til denne del af, er du altid velkommen til at skrive.

Har du et firma og ønsker samarbejde, skriv da til malsen@malsen.dk for yderligere dialog.


One Comment